Han havde været ude i verden i et halvt år og kom nu hjem til sin kæreste, men der var noget som ikke var som det plejede at være. Måske skulle han fortælle hende hvad der var sket, men hvordan skulle han dog gøre det skånsom. Han kiggede lidt flakkende rundt efter familien og kæresten, men de var der ikke. Hans nervøsitet steg - havde hun mon opdaget det? var der nogen der havde fortalt det til hende? Hjertet bankede så hårdt, at han næsten ikke kunne få luft. En klump i halsen truede med, at gøre det af med ham inden han kom helt hjem og sveden piblede ned af hans pande.
Han forsøgte desperat at overbevise ham selv om, at der ikke var nogen andre end ham der vidste hvad der var sket dernede. Det var svært for han vidste jo, at der var én anden der vidste hvad han havde gjort og den person var faktisk her i lufthavnen. De havde rejst sammen hjem. Det væreste var, at de alle tre kendte hinanden. De var bedste venner de tre og nu havde han denne hemmelighed, som ingen måtte vide.
En person bag ham løb op i mod ham og han blev bange. Så bange, at han begyndte, at løbe. Han løb hen mod udgangen med alt sin oppakning, stormede ud gennem dørene og hele vejen hjem. Han boede ikke så langt derfra.
Han løb op af trapperne, låste døren op og skyndte sig ind på den anden side, smækkede døren. Gudskelov var der ikke nogen der så ham på vejen. Ingen der kunne stille ham spørgsmål om det han havde gjort. Han satte sig op af døren. Nu sluttede turen og han var endelig i sikkerhed.
En tårer trillede ned af hans kind - hvorfor kunne han dog ikke bare lade være med sådan nogen ting. Det var ikke første gang han havde gjort det. Åh det var virkelig slemt denne gang.