Den klæder hende ikke, det gør den altså ikke. Hvis man er timeglasformet bør man aldrig gå i tunika, har hun ikke lært dét hjemmefra? Hun er køn nok, sådan set, men hun har ikke fremhævet sin talje og hendes lår ser store ud i gamacher. Hun ser utilpas ud og jeg bør nok gå over og sige et eller andet til hende for ligesom at bryde tavsheden.
"Sort slanker og hvidt gør intet for din figur"

Et sted som her er det smadder vigtigt at tale med folk, for stilheden generer dem, det er tydeligt at se. Det er også derfor jeg sidder og planlægger hvad jeg skal sige. Altså bagefter dét med hendes tøj. Hun trækker en kop kaffe i automaten, og jeg kigger på manden til venstre for mig, for at tjekke om han har tænkt sig at sige det til hende eller om jeg skal.
"Fløde gør fed"
"Hvaffor noget?"

Hun forstår ikke hvad jeg siger, det er sikkert derfor hun er her; fordi hun ikke helt forstår. Sikken skam. Hun er ellers køn nok. Manden til venstre synes det også. Det er ikke svært at se, at han ikke ved noget om tunikaer og gamacher, men det er nok ikke derfor han er her, trods alt.
Jeg glæder mig sådan til at komme derind og det er utroligt at jeg ikke er blevet henvist før, synes han. Han har garanteret også gået og været spændt på at møde mig, spændt på at høre hvad jeg synes om forskellige ting. Kaffemaskiner og sådan noget.

Jeg sidder og forbereder hvad jeg skal sige til ham. Forhåbentlig er han tyndhåret eller har dobbelthage, så vil han virkelig sætte pris på mine råd, og forhåbentlig ved han, at det er derfor jeg er her. At det ikke er fordi jeg er skør og snakker med mig selv. Jeg snakker ikke med mig selv. Jeg har slet ikke et bedre jeg.