"Et glas med 300 pamol tak" Damen bag skranken rækker mig skeptisk glasset og jeg betaler, og skynder mig ud, ud og væk fra det menneskefyldte apotek.
Jeg føler damens blik, følge mig langt ud på gaden.
Tænker om hun kan se hvad jeg har af planer. Måske er det bare mig der overdriver.
Eller også er de sådan hver gang der kommer en ung pige og køber panodiler.
Som om alle Danmarks piger går rundt med selvmordstanker.
Der er da for pokker intet unormalt i at bede om at glas smertestillende, godt nok valgte jeg det største glas. Men det er der vel mange der gør, hvorfor rande på apoteket hele tiden.
Jeg skubber tankerne og den sure dame fra mig.
Jeg putter mit dyre bare indkøb ned i rygsækken, og skynder mig hen for at finde den nærmeste bus hjem.
Føler alle i bussen stirrer på mig, stirrer på mit grimme fjæs.
Med min I pod i ørene, sidder jeg og stirrer ud af vinduet, mens tonsvis af tanker, suser rundt i hovedet.
Endelig stopper bussen ved mit busstoppested, jeg hopper ud af bilen, og løber alt hvad jeg kan, den korte strækning hjem.
Der er ingen hjemme, ingen bortset fra hunden Maks, som glad kommer springende mig i møde.
Fuld af iver og energi hopper han rundt om mig, tydeligt med forventningen om, at vi skal ud på vores sædvanlige gåtur.
"Jeg har ikke tid nu Maks, jeg har noget jeg skal ordne" Jeg løber ind på værelset, og smækker døren i hovedet af en tydeligt forundret hund.
Den dårlige samvittighed kommer bølgende, men jeg skubber den fra mig, jeg er nødt til det her, der er ikke noget at gøre.
Hurtigt får jeg skrevet nogle ord, forstillende et afskedsbrev.
Snupper drikkedunken i skoletasken. og en efter en lader jeg en pamol glide ned, efterfulgt af en slurk efterhånden ret lunkent vand.
Efterhånden som pillerne i glasset bliver mindre og mindre, bliver også tankerne om min død stører og stører. Ønsker jeg at dø?
Jeg tjekker uret. Om en time burde min mor være hjemme.
Ønsker jeg hun skal finde mig? En angst kommer pludselig bølgende.
Jeg vil jo bare have hjælp?
Men måske er det for sent nu, måske vil jeg allerede være død, når mor kommer hjem.
En tåre løber ned af kinden, mens forvirrede tanker summer rundt på livet løs.