Årrh for pokker julen er over os igen, men det burde jo ikke overraske, den kommer jo hvert år. Trængsel, larm, lys i alle farver, mest røde og hvide. Jeg sidder her og sidder gloende ud i luften, elendig over den opskruede kommercielle møgjul. Sikke en negativ én vi har her tænker du måske, og mister lysten til at læse videre. Men historien ender godt, det lover jeg. Ser du min julefant er nemlig kommet, altså min helt private udgave af julenissen. Den ryster på sit hovede og siger: ” Tsk…tsk...tsk, nu igen i år hva’? Nå det må vi hellere se at få gjort noget ved…som sædvanligt.” Den sidste bemærkning kommer noget spidst, jeg ved hvorfor. Jeg er træg i optrækket hen mod julen, den skal bare overstås i en fart. Julefanten folder sig derfor ud som et kalejdoskop, og lader min fantasi spille fandango mens jeg ser på den.
Heureka! Alle gaverne er købt, nu skal jeg bare finde ud af hvordan de skal pakkes ind. Jeg klipper, limer, klistrer, samler små og store kasser. Med tungen i mundvigen, males de til med alskens reklamefotos jeg har klippet ud af aviser og blade. Min julefant står og klapper heppende på mig, så jeg får endnu mere gang i fantasien. Det hele ender i et gevaldigt flyvende klistret kaos, jeg er ikke gode venner med hverken saks, papir, tape, lim eller bånd. For pokker, der stak jeg mig på saksen, frem med plastret. Nå der fik jeg en ordentlig klat lim i håret, tape på næsen og på det ene øjenbryn. Med et riitssjjhh er øjenbrynet i det mindste plukket for denne gang, porerne på næsen enten renset eller stoppet helt til, men den er da fri for hår både udvendigt og indvendigt. Tungen er knastør af at hænge ude af munden som på et barn. Min julefant vender ryggen til, men jeg kan se dens krop ryster af grin. Der er nemlig mere gavebånd, flere billeder, lim og tape på mig end gaverne.
Juleaften kommer vi langt om længe til gaverne. De bliver fordelt ved, at et navn trækkes op af en stor hat af den der sidst har fået en gave. Ingen undrer sig over mit manglende øjenbryn, plastret på de ni ud af ti fingre eller deres gaver er svære at pakke ud. Hos os er det nemlig tanken der tæller. Min julefant sukker tilfreds uden den var det ikke gået, den forsvinder med et puf da vi er kommet hjem. Men bare rolig den kommer igen til næste jul, med nye ideer til nye tosserier.