Men indimellem kom han nu alligevel til at tænke på, hvordan hun var kommet hen til ham dengang, hvor de havde været til koncert med DAD. Han havde set hende fra lang afstand, men hun havde vist ikke set ham. Og så havde han set hende senere, da hun sad i mudderet under bøgetræet, lænet op ad stammen med tårerne strømmende ned ad kinderne. Og han var gået hen til hende og havde lagt armene om hende, og alt havde været perfekt; hun havde lænet sit hoved ind mod hans skulder, og efter at han havde elsket hende nogen tid, gik de hen til pølseboden og spiste en hotdog og talte hele natten.

En myg irriterede ham med sin instisterende summen. Han vendte med besvær tilbage til erindringen.

Om morgenen var hun helt og aldeles faldet for ham. Hun kærtegnede hans ansigt, og han rørte forundret ved hendes hår. Hun duftede af sommer, af kvinde, af liv. Han elskede hende. Han havde samlet hende op fra mudderhullet og vist hende et bedre liv, og hun elskede ham.

Myggen vendte tilbage og summede lige ind i hans øre. Han drejede rundt og slog frustreret ud efter den. Han var tilbage i den tomme lejlighed. Han ville ønske, at han en dag fik modet til at tale til de kvinder, han så under koncerterne.