Udsigten var så smuk. Han kunne slet ikke forstå det, at han var kommet til vejs ende. Slutningen på rejsen startede her. Bjergskrænten var stejl, han sparkede til en lille sten, som trillede meget hurtigt ned af skrænten indtil den ramte en lille kant. Der røg en større sten af kanten, som med endnu højere fart susede ned af bjerget. Hans åndedræt var hurtigt, han tog sig en slurk vand fra hans medbragte drikkedunk.
Han havde vendt sig væk bjergskrænten. Han satte sig ned, han havde brug for en pause.

Han hørte noget over fra den store busk på den anden side af toppen. Han vidste at mange fugle holdte til heroppe og han havde jo lovet sin datter Sarah at tage nogle billeder, hvis han så nogle søde pipfugle, som hun kaldte dem. Han tog kameraet op af sin taske og begyndte at gå hen imod lyden. Lyden blev højere og mere tydelig. Det var en utrolig skinger lyd, nærmest som om fuglen skreg. Han begyndte at løbe. Endelig kom han til den store busk, der var intet at se. Lyden var holdt op. Busken var høj og han kunne ikke se hvad der var på den anden side. Han fik lavet et stort hul i busken ved at skubbe de mange grene fra hinanden. Han stak hovedet igennem hullet for at se hvor lyden kom fra. Han så ned og han så at skrænten startede der og den var endda stejlere end på den anden side. Ikke så underligt at de fleste inklusiv ham selv klatrede op den anden vej fra, tænkte han. Lyden kom igen, meget højt. Han kunne høre at det ikke var en fugl, men et kvindeskrig. Han tog hovedet ud af busken og vendte sig venstre om. Igen fulgte han skriget, han gik nogle meter til han kom hen til skrænten. Han kiggede ned og så en kvinde hænge fra en gren.