Dagen idag har været præget af glæde og tristhed.Glæder over at have afslutte neuropædagogik kursus/efteruddannelse, efterfulgt at et hyggeligt besøg af en gode kammerat. Selvom glædes-følelsen er rar, kan jeg ikke lade være med at tænke over at alle de søde mennesker, jeg idag så for sidste gang. De mange fede og sjov oplevelser kursuset kursister og jeg havde køre rundt i mit hoved, en film der aldrig stopper, men en der kan blive ved med at finde rare oplevelser.

Først når filmen stopper, mærker jeg at kursuset er et overstået kapitel i mit liv, og en ny dør åbner sig op for mig. Jeg er spændt på hvilken? jeg har idag tænkt over, at jeg i mit liv har mødt en del forskellige mennesker der er kommet ud og ind i mit liv, men at jeg midt i denne strøm, har nogle faste nære venner og familie, der bliver ved med at følge mig og omvendt, ligegyldigt hvilken forandringer eller udfordringer jeg står over for. Jeg føler det er en tryghed, jeg ikke vil være foruden.

Lige nu nyder jeg stilheden og roen i min lejlighed:)