Forhold og singlelivet og dig selv.

Dette indlæg vil omhandle et bredt emne nemlig "ens private delmål for sin egen tilværelse, og de oplevelser og selv-indsigter man mærker og kommer i berøring af under processen".

Min start i processen begyndte med at jeg læste min tidligere påmindelse indlæg/dagbøger, hvor jeg havde skrevet en masse ting ned omkring mig selv, alt fra interessere, kærester, uddannelse, familieliv, min rolle som enlig mor til en dreng med særlige behov til hvilken trøje skulle jeg købe næste gang. Jeg begyndte at undersøge hvilke delmål gik særlig igen, hvilket delmål skrev jeg ofte om, og hvilke indre visioner og drømme var ofte de meste gennemgående? Under denne undersøgelse vidste sig hurtigt, at det var min håndtering af kærlighedslivet, familielivet, mit sociale liv, uddannelse og min rolle som mor. Der havde fyldt mest i mit hoved, ja helt tilbage fra år 2008, i dag har vi år 2017. Det spændene var så, hvilke havde jeg arbejdet med? Og hvilke af dem var en del af min virkelighed nu?, hvilket var lykkes mig at udeleve og hvilke er kun forblevet til drømme?

En af dem jeg ved har fyldt mest er kærlighedslivet, og min måde at håndtere singlelivet på og brud på. En traditionelt adfærd og håndtering for mig har i mange år, været at gå fra det ene brud og ud i et nyt forhold eller på datingmarked. Jeg tror sammenlagt at jeg har været single i 1 år adgangen, det skal lige siges at jeg i disse perioder gerne var på dates. Det at være alene kunne jeg slet ikke forestille mig.

Hvis det var fyren der droppede mig, sendte jeg ofte mere en besked til ham med det formål at få ham tilbage igen. Hvis jeg fik chancen for at date ham igen, gjorde jeg gerne del. Selv hvis han havde fortalt mig at det kunne vil forblive på hyggeplan, "For dette kunne jo godt være at han en dag, kom på andre tanker, nu mere vi så hinanden" Dette har typisk været en af bagtankerne, hvilket for mig lyder helt tåbeligt. At bruge tid på at se en fyr, der allerede har meddelt klart nej, og delt sine intentioner om at et forhold det bliver det ikke til. Jeg er heldigvis blevet klogere, dette var den ene side.

Den anden side, handler mere mit mindre høje selvværd og selvsikkerhed. Hvis en fyr syntes jeg var lækker, sød og behandlede mig godt. Det var da allertiders en fyr der virkelig vil mig, ham må jeg holde fast i. Det er jo ikke sikkert jeg møder en fyr tilsvarende. I dag kan jeg godt se, at det mere handlede om at jeg troede på, at hvis jeg fik en kæreste med disse egenskaber var jeg heldig. Mit mindre gode selvværd og selvsikkerhed fik virkelig set dagslyset. Jeg glemte helt at mærke efter, om han havde de egenskaber jeg ledte efter, om ham og jeg virkelig passede sammen som par? Der går mange søde fyre rundt i hverdagen, men det er ikke grundlag nok til at date eller komme sammen med dem. Spørger du mig i dag, er jeg langt mere kritisk. Det jeg finder interessant i alt det er også, hvor var jeg selv i alt dette? Hvem var jeg?

Objektivt ser jeg mig selv dengang som værende en usikker pige, der ikke rigtigt kendte sig selv. En pige der derfor søgte svar i forholdene og datinglivet, samt en pige der brugte datinglivet til at flygte fra sig selv, i stedet for at stoppe op og mærke efter inden i sig selv. Jeg tror på, at man ikke finder den rette før mig, har fundet sig selv.

Fyrene havde ikke et konkret karaktertræk. Min søgende efter hvem var jeg, hvad ville jeg med mit liv, søgte jeg i mit kærlighedsliv. Med det resultat at jeg blev mere og mere forvirret. Dette mønster fyldt i mit liv fra 2008 til 2014 ca.

I dag er jeg single, og kan for førstegang mærke at jeg virkelig er glad for det og trives med det. At have tiden til endelig at lede, virkelig lede inden i mig selv giver mig utrolig meget glæde og indre ro.

Det var alt for denne gang.