I morges vækkede min søn mig kl. 5:30. Jeg boblede op igennem bevidsthedslagene, til jeg landede i mit eget, sorte soveværelse, med en fem-årig i ninjago undertøj ved siden af mig. "Jeg var selv oppe at tisse tre gange i nat min mave gør mega-ondt jeg har prøvet at lave lort det hjælper ikke."
Det der med at aflevere et budskab af gangen, må vi tage på et senere tidspunkt. Det eneste jeg orkede at sige var: "du må godt ligge sammen med mig, men jeg skal lige drømme færdigt". Ikke fordi det var en speciel interessant drøm. Det var mere tilstanden, hvori jeg drømte, som jeg forsøgte at krybe tilbage i. Forgæves. Men så kunne jeg fundere over det sidste jeg så, før jeg blev vækket.

Et rum beklædt med hvide kakler. En håndvask op af væggen. En ung mand ligger grinende på gulvet, på ryggen, mens han holder fast i røret til vasken. Jeg truer ham, på en lidt harmløs måde. Forinden har vi leget en slags ta-fat med flere andre. Kronprinsesse Mary står i døråbningen. Hun griner også. "Hvis du ikke passer på, sparker jeg dig i skridtet, så du må gå til hende der (her nikker jeg over mod Mary) og pænt be' om en kop rask sæd." Som sagt; truslen blev afleveret i en venskabelig tone. Og naturligvis handlede drømmen ikke om, at Mary er en mand (men måske om at hun har nosser?). Hvad jeg mente var (for det kan jeg huske, at jeg tænkte i drømmen), at hun allerede havde fået fire børn (og i øvrigt var gravid med nummer fem), så Fredes små haletusser - de du'r, som man siger på jysk (jeg er ikke jyde, men mine kolleger siger det hele tiden - og så griner de) - og nogle af dem skulle hun aflevere videre til manden - i fald han ønskede at få børn, efter mit spark.

Det er ikke første gang jeg drømmer om Mary. Min far drømte tit om dronning Margrethe. Gad vide, om den slags er arveligt?