Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Frækt Honey
Kenneth Hvid...
10 måneder, 4 dage siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
10 måneder, 18 dage siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
I går havde jeg fødselsdag.
Vågnede ved at M skypede.
Hun ønskede mig tillykke og kom så til at græde, da hun sagde, at hun savnede mig - det kom lidt ud af ingenting - jeg tror, hun knokler for at følge med 'over there', og at det påvirker hende mere, end hun har lyst til at sige eller måske selv er klar over.
I hvert fald havde lige et par minutter med våde øjne og snøften, inden vi kunne komme til at tale rigtigt sammen.

Hun kommer hjem i begyndelsen af november for at deltage i en konference - flyver ind til KBH, og så kører vi sammen til Stockholm, hvor konferencen finder sted.
Vi får 5 dage sammen, inden hun flyver tilbage til New York fra Stockholm.
Det bliver SÅ fedt.
Og efter hun er taget tilbage er der ikke så længe til jul, hvor vi planlægger at være sammen i Stockholm hos hendes forældre.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev, hvad jeg lige skrev; jeg ved det jo godt, og I, der læser med, er nok pænt lige glade med kronologien og logistikken i forholdet M & R.
Men nu står det der, og så bliver det stående.
Desuden er jeg ikke sikker på at det, jeg ellers har på hjertet er mere spændende.
Og dog.
I sidste uge fortalte min chef, at en af vores kunder udvider i USA i løbet af foråret 2017.
På østkysten!
Han ville være ked af at miste mig (det sagde han), men han kender situationen med M og ville lægge et godt ord ind, hvis jeg var interesseret.
Interesseret!?
Skider paven i skoven??
Ja, jeg er interesseret.
Ville det lige være fedt?
Jeg har ikke nævnt noget for M endnu - venter til jeg har noget mere håndfast og konkret.

Ellers kan jeg bare lige sige, at jeg blev fejret hos min søster, der havde besluttet, at jeg skulle bygge min egen fødselsdagskage, og havde købt ind til Othellolagkage, min yndlings.
Så jeg troppede op hos hende tre timer før de andre gæster og gik i krig under hendes kritiske øjne.
Hun er lægeuddannet og har et øje for detaljer, der ikke levner plads til hverken slinger i valsen eller ujævne kanter.
Det tog mig tre forsøg at producere et marcipanbånd, der kunne slippe igennem hendes nådesløse kvalitetskontrol, en kontrol der også dumpede mit første forsøg på lagkagebunde og kun på et hængende hår accepterede min Othelleo-creme i første forsøg.
Mine forældre kom og havde købt et halstørklæde, som jeg tror, jeg beholder.
Det var en hyggelig dag, der endte med at jeg faldt i søvn, mens jeg læste godnathistorie for min søsters unger.
Da jeg vågnede, kørte mine forældre mig hjem, hvor jeg faldt i søvn igen, denne gang til sidste afsnit af Stranger Things.

I dag har jeg været til træning og spist rester fra i går og set afsnittet af Stranger Things (igen).
Og så har jeg læst nogle tekster her på 'Pennen' og selv skrevet lidt, ikke noget der skal offentliggøres nogen steder, bare lidt leg med ord for min egen fornøjelses skyld.

Og nu skriver jeg så dagbog.

Og nu holder jeg op.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Othello er publiceret 02/10-2016 20:05 af Rasmus Tinn (Yorick).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.