Det er sent på eftermiddagen, en stille søndag. Vejret er dejligt lunt, går rundt i shorts og singlet, solen synker langsomt i horisonten som jeg ikke engang kan se, da jeg bor inde i byen og er omgivet af typiske étplans villaer.
Ninus ligger og "flyder ud" efter at have inspiceret det rene halm og hø i buret, han ligger ikke i buret nu, da han er frilands kanin om dagen. Buret er hans natlogi.
Næ han ligger dér i græsset ved siden af skuret, med ørene oppe, nipper lidt til et græsstrå, ser ud over "sit land."

Jeg hører dem længe inden jeg ser dem, de store sorte papegøjer der i flugten lyder som skrigende måger.
Og så - en kæmpe flok af de sorte fugle flyver henover og efter dem følger endnu enkelte mindre flokke, jeg hører dem langt borte efter jeg ikke længere kan se dem.
Sikken en larm, gad vide om de skal til papegøje konference et sted.
Det siges at vi får regn, når de sorte papegøjer kommer, nogen gange passer det godt nok, andre gange bliver det kun næsten regn.
Jeg hører flere komme, men de flyver ikke henover som de andre, kredser lidt, kan ligesom ikke bestemme sig.
Én sætter sig oppe i det høje fyrretræ, som har nåle så lange som 25 cm. Endnu én lander i træet, grenen svajer uroligt under vægten.
De sidder og "snakker" lidt og fortsætter så deres flugt. Nej, de må jo ikke komme for sent til konferencen.

Lige nu sidder en af de mindre, stærkt grønne papegøjer, med den gule ring om halsen og sort hoved i naboens træ og skræpper.
Jeg tror det er dem som kaldes 28 - twenty eight - fordi deres "snak" lyder som om de siger sådan.
Det er alt sammen meget eksotisk og alligevel, trods fuglenes skønhed og særprægethed, savner jeg tit at høre solsorten.