I tre uger har jeg budt sommeren op til dans. I tre uger har den blæst mig et langt, fortrinvist vestligt stykke. Kun et par gange har den passeret min ensomme bænk og hvisket varmt i mit øre.
"Jeg kommer sna-a-a-a-rt."Med en pust af stokroser og svaleskrig i stemmen. Hver gang trak jeg vejret dybt ned i maven og ventede næsten lykkeligt på, at det blev min tur.
I dag rejste jeg mig endeligt op fra bænken og cyklede tilbage på arbejde. Det fine vejr gav mig åndenød af skuffelse.
Sommeren dansede med en anden end mig.
Jeg sad og så ud på den blå himmel, gennem vinduet på mit kontor. Sukkede, da de høje cirrusskyer valsede ligeglade forbi. Misundte hvert eneste lille kryb der mærkede sommerens brændende opmærksom på sin krop.