Sidder her og læser i bogen ”Krig og kærlighed mellem stjernetegnene” af Amy Keehn. Føler mig lidt ramt af nogle af de ting der står om jomfrukvinder:
”Du kan ikke forholde dig til et liv uden orden og forudsigelighed. Du kan sagtens have dine spontane øjeblikke og nyde dem, men når det gælder livets funktionelle aspekter er du praktisk og metodisk.” (Kan kun sige ”Ja!”)
”Dit Tegn Jomfruen, med sit mere forsigtige og reserverede forhold til følelsestilkendegivelser, passer særligt dårligt til disse intenst følelsesfulde mænd.” (Ildtegnets mænd – Vædder, løve, skytte. Det er mest den første halvdel jeg her lægger mærke til, da jeg aldrig har været sammen med en ildmand.)
”Du skal have en mand, der påskønner dig, og ikke stempler dig som værende for praktisk og ufølende.” (Dette er sagt om vandtegnets mænd – Krebs, skorpion, fisk. Ganske vist er min kæreste jomfru som jeg selv, men jeg har, af flere årsager, mistanke om, at han har en stor påvirkning af vandtegnet, da jeg faktisk flere gange har fået den stukket i næsen.)
”For øvrigt er der et problem, så godt som alle jomfruer har brug for at arbejde med. Jomfruen er et af de mest ikke-konfronterende tegn; du har det i bund og grund skidt med at bringe emner på bane, som kunne udvikle sig til skænderier eller heftige diskussioner. Jordmennesker undertrykker instinktivt deres følelser og behov; tit kender de dem ikke engang selv, hvorfor de selvsagt ikke kan dele dem med andre. Du er nødt til at lade andre vide hvad du føler.” (Citat slut! Helt klart en beskrivelse af Machula. Selvom jeg har læst bogen før, har jeg ikke rigtigt bidt mærke i det, har nok været lige lille nok til at være opmærksom på dette problem, sidst jeg læste den. Men det kunne nok ikke siges mere klart. Nu siger jeg ikke, at det kun er fordi jeg er jomfru, at jeg er sådan, men det ville vel være logisk at antage, at de forskellige tegn har tendens til at udvikle forskellige egenskaber, alt efter hvilke påvirkninger de får. Altså at en jomfru i højere grad end andre tegn er modtagelig overfor påvirkninger, der kan medføre, at man lukker af. Giver det mening? Det gør det for mig!)
”Jomfruer er overordentligt sensitive overfor kritik. Undertiden er jomfruer på det nærmeste i stand til at konstruere kritik, hvor den ikke findes.” (Hmmm... Ja!)

Nu lyder det jo som om, der ikke er noget virkeligt godt ved at være jomfru, men selvfølgelig er der det, det er bare ikke det man skal arbejde med, og derfor heller ikke det jeg for tiden har brug for at fokusere min energi på. (Som eksempel kan nævnes at jomfruer, er meget logisk indrettede, og elsker alt hvad der er ordnet... der er nok derfra min forkærlighed til matematik stammer).

De tegn jeg passer bedst sammen med er luft- og jordtegn (luft: Vandbærer, vægt og tvilling, jord: Tyr, jomfru stenbuk.) de tænkende tegn. Jeg er jo sammen med en jomfru, så det skulle jo være fint nok (bortset fra at to jomfruer kan have en tendens til at bruge alt for meget tid til bekymring – det kan jeg godt genkende lidt...).

Og jeg ved godt, at alt ikke kan forklares ud fra astrologi, og at det ikke overhovedet kan bevises at have sandhed i sig, men det er da værd at tage med i overvejelserne, når man føler sig så præcist beskrevet... Og så trøster det lidt, at blive bekræftet i at man ikke bare som den eneste er mærkeligt skruet sammen. Måske jeg skulle prøve at læse om et af de andre tegn, og se om jeg kan genkende mig selv ligeså meget i det, man er vel nødt til at være lidt kritisk.

Efter lige at have læst om fiskekvinden må jeg sige, at selvom nogle få punkter kunne passe på mig, følte jeg mig på intet tidspunkt beskrevet som da jeg læste om ’mig selv’. De få punkter jeg kunne genkende, kunne jo godt forklares med at jeg måske har nogle planeter i fisken, og sikkert også i nogle af de andre tegn, men først og fremmest er jeg jomfru.

Endnu en gang en lang smøre fra min side...

Knus Machula

"Vi må huske på at det vi ser ikke er naturen, men naturen udsat for vor måde at spørge på."

______________________________________
17. januar 2008 kl. 8:45

De ting jeg fokuserer på her, er specielt noget, jeg havde mærket i forhold til Bo. Men det kan jo altsammen læses i de foregående tekster.
Tror måske lidt jeg håbede at Bo af og til kiggede forbi fyldepennen, og ville læse denne tekst. Jeg kunne jo ikke så godt sige til ham: "Jeg er jomfru, så det er fint du fortæller mig en masse, men jeg kan ikke lukke op på samme måde for dig. Sådan er jomfruer!"
(Heller ikke at jeg kunne gemme mig bag en overfladisk beskrivelse af kvinder i mit stjernetegn, jeg ville bare give udtryk for at det var noget, der beskrev mig, uden at gemme mig bag det).