at jeg ville holde fri i går, men jeg var nød til at få det håndgribelig i orden, når andre problemstillinger også fylder. Fik gjort rent og omplaceret ting som måtte findes anden plads til pga. indflytning af teenageren. Mangler stadig lidt i kælderen og specielt Andrés værelse. Teenageren har fået hans klædeskab, da André som regel kun har haft det tøj hjemme som han har haft med i en taske. Men ak skabet var alligevel fyldt op med aflagt tøj, og forskellige ting som hurtig skulle ryddes af vejen når jeg har bedt den unge mand om at ordne værelset.
Både sagsbehandleren og tilsynsførende ringede som forudsagt fredag. Sidstnævnte kommer på besøg mandag formiddag. Der skal hurtig som mulig findes en anden løsning. Sagsbehandleren sagde lige ud, at stedet ønsker hellere at se hans hæl end tå nu.
Sådan som André har fremlagt det, så har en navngiven pædagog som han i forvejen har et anstrengt forhold til, taget fadt i hans dårlige skulder. André havde reageret med edder og forbandelser og havde skrevet dødstrusler på sin dør og væg med kuglepen. Lederen havde til mig sagt, at han havde overskrevet / malet hans værelse, men det passede nu langt fra. Var selv inde på værelset da jeg hentede ham.
Tror at mange af de problemstillinger som er taget til, er medicinsk betinget. Havde et ønske om en observerings indlæggelse i den periode hvor han var selvmordstruet, så han kunne blive medicineret rigtig. Men det fandtes ikke nødvendig !
Han er blevet meget mere passiv og indelukket efter medicinskift, samtidig med at han reagere mere opfarende og aggressiv. Fremlage et ønske om et bestemt sted for 1½ år siden da han skulle skifte fra gården, men dengang blev det manet til jorden. Hmm igen noget jeg ikke har forstand på/ faglig viden omkring ifølge ” de kloge hoveder”. Stedet som jeg foreslog - ville have været i stand til at gribe den situation som han/vi er havnet i nu pga. professionel personale med baggrund og viden inden for psykiatrien.
Er spændt på mødet mandag og på hvad han har i ærmet. Vil bringe mit tidl. ønske på bane og så må vi se. Han skal ikke anbringes for at flyttes igen. En fra personalet på stedet spurte mig torsdag nat da jeg hentede ham, om jeg var i stand til at overleve personlig i forhold til de problemstillinger. Jeg svarede som sandt er – det skal jeg. Jeg er hans talerør og han er min søn.

Må heller gå down under, så jeg kan komme på gaden i aften/nat ;-)