Jeg er lidt trist inde i mine tanker. Måske skyldes det L…jeg ved det ikke helt. Ved i hvert fald at jeg har lidt mange negative tanker i forhold til ham og føler meget vrede.

Mit hoved er jo altså lidt…kaosagtigt i ny og næ. Selvom jeg betragter mig selv som et nogenlunde realistisk individ, så stikker det altså vel rigeligt af for mig.
Den ene tanke kan snildt tage den anden og lige pludselig føler jeg skide bange for at L f.eks. skal ændre sine følelser, stikke af, finde en anden…aaaalt det der åndssvage usikre bullshit som bestemt ikke bør være i mine tanker.

Nej det er ikke fordi han giver mig GRUNDE til at tænke sådan. Jeg bliver bare så hurtigt usikker på mig selv. Det er vel egentligt det som sker.

Hvorfor denne totale inkarnerede frygt for at blive svigtet altid? Hvorfor alle disse drømme, som har fulgt mig hele livet, om folk som jeg elsker der behandler mig uretfærdigt?
Jamen min barndom ligger vel til grund for meget af denne frygt men hvad kan jeg bruge det til nu??

Forståelse?

De tanker smitter af på min adfærd når vi f.eks. taler i telefonen. Jeg kan ikke gemme min vrede og han kan mærke den.
Arhh jeg duer sgu heller ikke til det her sømands-pis! Jeg ønsker ikke at flette fingre hver dag eller sidde lårene af hinanden. Faktisk føler jeg stor befrielse i den måde vi er sammen på når han er hjemme. Vi har begge meget at se til men sørger for at have hinanden på tæt hold alligevel.

Men det her er jeg bare ikke god til. Ugers adskillelse…ingen telefonkontakt fordi det er hundedyrt, ingen fornemmelse af hinanden og alt for meget tid til at gå og tænke.

Jeg har også brug for ham nu. Jeg har brug for ham til at være ved min side og tale med ham om det vi skal til at stå overfor. Jeg ved tit ikke hvor jeg har ham henne. Om han elsker livet om bord, nyder den absolutte ansvarsfrie hverdag, nyder enkeltheden og tiden væk fra dette triste land. Eller om han mangler mig, savner mig, glæder sig til at se mig igen.

Jeg vil så inderligt gerne virke positiv når jeg taler med ham…ja selv når jeg sms’er. Det hjælper ingen at hænge med mulen men efterlader ham kun magtesløs og undrende. Men det er svært.

Jeg er sgu træt af det her lige nu