Hundebæ. De er overalt. Specielt på Amager. Lorteøen. Mig og Bobster har fundet idéen. IDÈEN.

Mine damer og herrer, lad mig introducere StoPET®.

Det er en hund med stomi. Hunden bliver opereret, får tarmen ført ud igennem siden... vi fabrikerer en yndig påklikkelig og fashionabel pelslomme som opsamler uønskede biprodukter. Den tømmes efter behov. (Pelslommen kan naturligvis fåes i et utal af designer. (læses: 'desænger', som i Matador, åhh ja, JA jeg kan se Hr. Schwann ivrigt klappe i hans små bløde tekstilhænder over denne nymodens opfindelse)

Det med småt:
Du skal selvfølgelig huske at lufte din hund alligevel, men det skal man nok, for hunden har man ikke anskaffet fordi man nyder at gå at befamle dens nylagte lune lorte i tynde plastposer, men fordi man bruger hunden som undskyldning til at promenere og for at lækre fyre/og/eller kvinder skal komme hen og siger 'sikke en sød hund, hvad hedder den, må jeg få dit nummer, så kan vi drikke kaffe og lufte Vovse samtidig'.

Åhhh, det er genialt. GENIALT! Jeg har allerede udtænkt TV SHOP reklamen som skal hjernevaske alle by-hundeejere til denne helt nye cutting-edge løsning... Jeg ser det for mig.... StoPETTEN co-brandet sammen med Pedigree Pal. Byliv bliver aldrig det samme igen!

Åh ja, en aften, hvor megalomanien og vanviddet helt har taget over....... og kombinationen af hudafskrabet hånd og myggestik, passer på foruroligende vis godt sammen. Såret på hånden er ved at blive skorpet og ru og er nu fremragende at klø de underkop-store myggebestikkede flader med. Men der er en anden sammenhæng som er mere psykotisk og foruroligende. Når mit myggestik klør (det store som er placeret på højre inderlår lige ved knæhasen), så klør det også et sted lige ved min navle. Og her kommer det rigtig creepy, det klør på indersiden. Indersiden af mavesækken, eller i hvert fald ind til flere millimeter under huden. Og dér er det jo svært at klø. Det er ret ubehageligt, med denne nærmest fantom-agtige kløen.

Eiii, jeg er creepy mærkelig... det må være varmen.