Dunk..dunk..dunk - du er ingenting i min verden.
Dunk..dunk..dunk - ej end nok til at jeg vil lette dig for bekymring.
Dunk..dunk..dunk - endvidere give dig forhåbninger om at komme mig nær.
Dunk..dunk..dunk - og måske.... måske i en erkendelse af – at du havde ret i det du skrev.

Bobler af arrigskab, er dybt frustreret, ulykkelig og ked af det. Sendte en sms til min søster som ikke ønsker at tale med mig, om hun var sammen med vores far, da påhænget adskillige gange havde ringet til centralen og efterlyst ham, og de havde henvist til at hun kunne ringe til politiet hvis han var bortgået. Bad bare min søster om svar, men hun svarede aldrig.
Har siden fået fat i min far, som ganske rigtig havde været ude og køre med min søster. Jeg hverken skal eller vil blande mig i hvad min far og søster laver sammen, men når verden udenom begynder at kontakte mig pga. påhænget, så begynder advarselslamperne hos mig. Min far blev overrasket over at hun havde efterlyst ham, men havde ikke set nogen grund til at vække hende for at fortælle at han drog af sted, ej heller skrive en seddel ” som hun sikkert ikke ville have læst alligevel ”.

Tårerne triller ned af kinden imens jeg forbander min søster langt væk. Kommer selv til at stå med flytningen, uden hjælp fra hende, som har nok i hendes eget. Hold kæft hvor jeg håber hun en dag bliver alene og ensom. Bestemt ikke pænt skrevet, men jeg er dybt ulykkelig.