Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
12 år siden
Frækt Honey
Kenneth Hvid...
10 måneder, 4 dage siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
11 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
12 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
7 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
9 måneder, 17 dage siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
10 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Min far var den anden dag endt i en anden bydel og var overbevist om at der var nogen som var efter ham, havde lovet ham bank, så han havde valgt at smutte i bar overkrop. At det var hjemmefra han havde begivet sig af sted, var han uforstående overfor. Det er alt sammen noget som foregår inde i hovedet på ham, og som han drømmer sig til.Han kan indimellem ikke skældne imellem hvad der drøm eller virkelighed, eller for den sags skyld realistisk. Bliver af og til redet af Netto forretningen overfor hans hus, og er så klar over at han er hjemme og at det er en drøm, men synes at det bliver oftere og oftere at han begiver sig af sted. Før var jeg mest koncentreret om at se efter ham i nærområdet så at sige, men nu har jeg et øje for alt og alle som færdes. Der er efterhånden ingen distancer / ture han ikke tager.

Jeg var til møde med ergoterapeuten i går. Fik røde knopper da hun sagde - jeg kan godt høre og forstå hvad det er du siger. JEG HADER DEN FORMULERING. Synes at den er så umyndiggørende og nedladende. " Jeg kan godt høre og forså, men det er MIG som bestemmer i den sidste ende ". Hmm
Vi blev " enig " om at hun skulle kontakte min far med henblik på at overbevise ham om rygetræning. Jeg kan jo hoppe og danse så meget jeg vil mht. at aktivere ham, men det hjælper ikke en dyt. Orker ikke den rollator mere lige nu. Er måske også negativ påvirket pga. " påhænget ". Ringede til ham vedr. nogen papir jeg har rekreviret fra div. boligforeninger, så han kan være aktivsøgende. Har lovet at hjælpe ham, men nægter at komme der hjem når hun er tilstede. Han fatter ikke en brik og reagere med - nå hø hø.Det er lidt lettere at holde sig væk nu hvor han ikke længere er min arbejdsgiver, men det piner mig alligevel. Fortalte ham om evt. bo muligheder som er i et plan, ved jorden og hvor man må have hund. Han reagerede med at så måtte han have bil igen, da det lå et godt stykke uden for centrum. Han skal ikke køre bil længere. Hans svimmelhed og det at han indimellem er konfus vil gøre ham livsfarlig i trafikken. Kan også se ham holde i privatbil i hyrerækken fredag / lørdag nat, da han mener stadig at være vognmand. Han går jo allerede efter hans "drømme" ture, så hvorfor ikke køre efter dem hvis man har bil.Jeg kan i mit stille sind forstille mig min far som pensioneret vognmand køre pirattaxa. Hmm.

Har overvejet at lave et indlæg i vores interne blad, hvor jeg beskriver min fars situation og bede kollegaer om at holde et vågnet øje med ham. Men synes alligevel også at det på et plan er lidt nedladende over for ham. Vil se tiden an mht. hvordan situationen udvikler sig når han flytter, om han bliver mere konfus over de nye omgivelser og ikke mindst, om han kan acceptere salget. Kan forestille mig, at han som med sit tidl. erhverv, vil søge tilbage til det kendte og vante.

Var også til mit første årsregnskabsmøde ved revisoren i går. Havde lidt sommerfugle i maven, selv om jeg godt ved at der ingen ugler i mosen er, men det var alligevel rart at få det bekræftet. Går og pusler med et par ideer, og fik også grøn lys dertil. Oven i fik Claus også ret i hans formodning vedr. for meget indbetalt skat, så inden længe vil jeg ud og så på en ny sofa.De kære lænestole som jeg gav Claus ( og mig selv ) i fødselsdagsgave, kom i går. De var ellers først blevet lovet leveret i uge 27. Manden er til golfmatch hele dagen, og ærgrer sig gul og grøn over ikke at kunne flyde ud. He he

Vil tulle rundt en halv time og flytte rundt på rodet, og så ellers begive mig ud i den store verden.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tragikomisk er publiceret 23/06-2007 13:20 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.