Så kom farmand ind på sygehuset igen. Han havde i går over 38 i feber, og plejerne var bekymret for, om at han havde redet en lungebetændelse til sig. Jeg havde mere mistanke til slim i svælg, som han har haft før, og som lægen dengang fortalte, at det var meget normalt ved parkinsonisme. Hans kontaktperson, som var den som ringede og underrettede mig, mente BESTEMT ikke at det kunne være det. De havde rekvireret en læge, som skulle tage stilling til hvad der skulle ske.

Lægen synes at han skulle en tur ind på sygehuset og tjekkes. Jeg kom derind kort tid af han var ankommet. De var allerede i gang med at tage blodprøver. Der gik ikke lang tid før en læge kom ind og undersøgte ham. Jeg var min fars talerør, da hans sprog som sædvandelig er utydelig, og meget uforståelig for dem som ikke plejer at omgås ham. Tror at jeg har sagt hans cpr. nr. mere i de sidste 6 år, end mit eget liv igennem.

Lægen afviste lungebetændelse i går, men mente at det var hans blærebetændelse, samt slim i hals og svælg som ”drillede.” Jeg har ringet derop i dag, og de havde konstateret en lettere blodforgiftning, som de mente var opstået i forbindelse med hans kateter. De ville forsætte med undersøgelser, og underrette mig senere i dag.

Jeg vil forsat ikke underrette min søster, men spurte min far i går, om han ønskede hendes viden. Det svarrede han ja til. Jeg har spurt plejehjemmet om de ville underrette hende – hvilket de godt ville. I forbindelse med det, har de ikke kunne finde hendes tlf. nr. Jeg har mistanke om, at hun har skiftet nr. pga. hun ikke ønsker kontakt med mig. Hun har så vidt jeg ved, aldrig kontaktet plejehjemmet med spørgsmål til hans velbefindende. Den samme problemstilling som gjorde at hun erklærede mig skilsmisse, da jeg bad hende om at kontakte vores far, og spørge til hvordan han havde det – i stedet for at det var ham som skulle ringe og fortælle det. Hvis det ikke lykket at spore hende, så må vi kontakte hende via. Politiet.

Vi i bad, så jeg er frisk og klar til Futte kommer hjem.