Jeg har haft en meget ujævn søvn i den sidste uges tid, hvor jeg f.eks. ikke har kunne sove før kl. 02.00 den ene nat, for at vågne kl. 02.00 den næste, og så ikke kunne finde ro igen. Aftenerne er blevet længere og senere end når jeg arbejder, hvorimod dynen har fanget og omklamret mig i morgentimerne, så formiddagen har været godt i gang når jeg er kommet til overfladen. Der er en væsentlig forskel på at pleje at stå op kl. 03.00 og så kl. 09.00. Men det vil jeg ” arbejde ” på at lave om. Jeg elsker at være tidlig oppe, og nyde stilheden. Se solen stå op og bare være til ;-) Så i dag stod jeg op kl. 05.00, men planen er, at ikke sove længere end kl. 07.00.
Jeg er ved at få pip af mine fire vægge, som giver mig følelsen af at komme tættere og tættere på, og kvadratmeterene bliver mindre og mindre, for at jeg til sidst ikke kan røre mig ud af stedet. Kort sagt føler jeg mig fanget i mit eget hjem. Jeg elsker min ” normale ” daglig dag, hvor jeg kommer land og rige rundt, møder og taler med folk og fæ !! Jeg savner friheden i mit arbejde, som jeg næsten selv er herre over, og så savner jeg udfordringen i at kunne placere mig bedre end mine kollegaer, selv om at det er et lotteri spil.
Tanken om at det alt andet lige er godt timet, har strejfet mig. Jeg plejer at kalde skolesommerferien for 7 ugers helvede, da vi mister alt vores fast skolekørsel og mange er bortrejst. Men der er ingen tilfredsstillelse i at ” bare ” gå her hjemme, hvor jeg ikke engang kan støvsugere endnu, eller være aktiv i haven. Jeg hader passiviteten.
Jeg glædede mig faktisk til at Claus skulle begynde at arbejde igen i går. Synes at vi var ved at få nok af hinanden, eller måske var det mig der var ved at få nok af at være taget til fange, og så være i selskab med en ” fri ” fugl. Men jeg havde lige en down under tur i går, hvor jeg legede dronning Ingrid hele formiddagen, og havde smerter resten af dagen. Selv turen ved fys gjorde ikke de store underværker, samtidig med at jeg fik en overhaling af Claus for ikke at passe godt nok på mig selv.
Men det med at bare at lade stå til, kan jeg ikke. Jeg skal liiiiiige, og det koster !!
Nej hvor føler jeg mig ynkelig ;-(
Jeg har så lagt en passiv plan for i dag ;-) For lang tid siden købte jeg nogle lydbøger, med det formål at jeg ville have dem med i bilen når der ikke var noget at lave. Nogle gange kan man godt blive træt af at læse, eller høre radio, så da jeg så dem i Bilka tænkte jeg – To fluer med et smæk. Jeg kan både ” læse ” og høre radio, samtidig med at jeg kan slappe af. RIGTIG SMART…….. Jeg havde bare glemt, at i den nye model er der kun cd afspiller ;-( ØV
Men nu kan jeg lægge mig på en madras på gulvet i 26 timer og 16 minutter og ” læse, kun afbrudt af at jeg skal lave nogle øvelser og så måske på toilettet engang imellem. Så må vi se hvor lang tid jeg kan holde til det ;-)
Da jeg var teenager lånte jeg tit lydbøger på biblioteket, som jeg ofte brugte som godnat historier. Men det er ikke meningen denne gang. Jeg tror og håber på, at jeg får følelsen af at bruge tiden fornuftig, for på den måde at kompensere for det passive.
Jeg vil starte med at lufte hunden, som måtte nøjes med haven i går..
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.