Jeg har i de sidste mange år gået rundt og tænkt over hvad meningen med livet er. Så nu vil jeg endnu en gang, men nu officielt spørge mig selv: “Hvad er meningen med livet egentlig?” Ifølge mig lever man for at dø, men selvfølgelig også for at opnå nogle ting i livet. Livet går ud på at blive elsket og at elske andre. Man finder for det meste altid sine såkaldte venner i ens skolegang, og det er dem som man kan snakke sammen med om alt, men der vil altid være nogle personer som vil komme og gå i ens vennekreds. Det er egentlig ligesom med kærester; de kommer og går, men ægte venner består. Man lever for at opleve en masse gode ting som kan være dejlige; deriblandt sin første forelskelse, sit første kys, sin første sexdebut og andre ting som gennemsnitlig sker i teenageårene. Men hvis man ser bort fra kæresterne, så lever man for sine venner. Man er der for vennerne, når de er triste. Man formår altid at få smilet frem på deres læber og at tale dem til at gøre det som er det rette for dem. Livet er ikke altid en dans på roser. Der lægger meget i selve livet, end man går rundt og tror.

Der er tider hvor livet er det værste omgang lort, men heldigvis har man sin familie og sine venner til at bakke én op, når man ikke selv kan det. Livet handler om at finde ud af hvem man er inderst inde, når man tager alle sine læg af. Måske er man ikke den samme som man var da man blev født, men man er sit sande jeg, og det er dét livet går ud på, men der vil altid være udfordringer her i livet, så kan gøre vi har svært ved at finde ud af hvem vi er, men når vi endelig har fundet ud af hvem vi er, så har vi lettere ved at elske andre omkring os i vores nærvær. Det tager sin tid, men til den tid, så har vi måske fundet vores sjælepartner, som vi vil tilbringe resten af vores liv med, men det går i det tempo som vi sætter det i. Tingene behøver ikke gå så hurtigt som andre synes det skal gøre; vi bestemmer nemlig selv over hvordan vores liv skal være, men vi skal først igennem skolegangen, eksamenen i de forskellige fag som vi har øvet os på igennem hele 9-10 år, og så skal vi have vores udannelse som gør vi kan få et arbejde som giver os penge, så vi kan forsørge os selv og så vi kan finde os en lejlighed.

Måske var det ikke lige den lejlighed som man havde drømt om, men bare man har en dejlig varm seng at komme hjem til efter en lang arbejdsdag, så burde man være tilfreds, trods væggene ikke lige har den perfekte farve som man ville have ønsket de havde. Vi møder i livet vores eneste ene. Det sker når vi mindst venter det. Det sker uventet, og tiden slår sin egen takt. Tiden går hurtigt, fordi vi har det godt sammen med drømmemanden eller drømmekvinden, og lige pludselig heler ens sår i ens sjæl, som ens dårlige fortid engang forsagede, men det er for længst glemt, for man føler sig elsket af sine venner, sin familie og af sin kæreste. En skønne dag frier ens kæreste til én efter et langt seriøst forhold, og man bliver den efterfølgende måned eller et år efter gift i ens egen kirke, hvor ens familie førhen er blevet gift.

Livet er ikke de dage man passerer, men det er de dage du aldrig glemmer. Selv de mindste ting man har oplevet er dem som gør en gladere. Ingen mennesker er fejlfrie, men det er kun godt man kan lære af sine fejl. Nogen har et mål med livet. Nogen vil f.eks. gerne springe ud fra et fly, hvor andre derimod gerne vil have børn. Når det så en eller anden gang i livet er sket, så kan man have det som om ens liv er færdigt, fordi ens mål med livet er gennemført, men livet er de begivenheder man er til deriblandt; fødselsdagene, bryllupperne, dåbene, konfirmationerne, festerne, nytårsaftnerne osv. Det er de ting som gør man ikke glemmer den tid man har levet på jorden, og det vil altid være husket i ens hjerte, når man en gang om mange år ligeså stille sover ind i sin seng med sit kæreste eje, som holder én i sin hånd som et bevis på ægte kærlighed.

Når man har været gift i adskillelige år med den mand eller kvinde som man elsker over alt på jorden og har oplevet alle de ting som man gerne vil, så har man ikke ondt over at skulle sige farvel til livet, for man har opnået det man gerne ville; opnået at verdenen vil huske én for den som man fandt ud af hvem man var. Der er ingen grund til at frygte døden, for det kan godt være noget smukt, og så mærker man hellere ikke noget når man dør, i hvert fald ikke af alderdom. Livet er alle de lykkelige dage i ens liv som man aldrig glemmer. Glem aldrig at værdsæt dem som du snakker med i dagligdagen! Når livet er ovre, så vil din sjæl komme op til Vore Herre, og han vil passe på dig sammen med de andre i himlen. Du vil blive en stjerne som blinker hver gang man kigger op på himlen. Nyd livet ligeså længe det varer.