Stadig mærket af dårlig samvittighed, og skyldfølelse over min utilnærmelige tilstedeværelse i mandags, samt alt for lidt søvn kørte vi hjemmefra kl. 07.00 i går morges ! Køletasken var fyldt op med drikkevarer, og bagsædet med 3 forventningsfulde drenge, som ikke kendte destinationen !

En kommentar fra manden om, at han havde DRØMT at han skulle ud og søge lejlighed, var blevet sendt til analyseinstitut for at blive vendt og drejet ! Selvbebrejdelse og frustration over om det kunne blive aktuelt, arbejdede side om side uden at komme til nogen egentlig konklusion !

Forventnings glæde og en ivrig diskussion fra bagsædet om diverse ruchebaner, og om hvad for en der var den vildeste og sejeste de havde prøvet, fyldte snart bilen da vi nærmede os !
Vel inde, startede vi med at få lidt at spise imens vi talte om at lade ” aberne ” gå løs, eller følges ad. Vi blev enig om at starte med at gå i samlet trop, og kunne så senere afgøre om de skulle have lov til at ” slippe ” for os ;-)
Parken var allerede fyldt med turister, og næsten ” hjemlig ” da der hørtes mere dansk end Tysk ! Kødannelser og en ulidelig varme kunne ikke lægge begejstringen over parkens forlystelser… Ja selv os ” gamle ” blev fascineret af hvor gennemført, og flot der var hele vejen igennem ! Eller det vil sige lige med undtagelse af toiletterne, som bar præg af mange besøgende.
Vi forblev samlet hele vejen igennem, og imens drengene ( inkl. manden ) foldede sig ud, søgte jeg ly i skyggen, og kom først frem når de kom susende forbi ;-)

Kl. 16.00 var vi alle godt møre af indtryk og varme, og satte kursen imod Danmark igen. Inden grænsen handlede vi lidt, og blev enig om at vente med at spise aftensmad til vi kom hjem, og så til gengæld køre på McDonald’s.

I min egen lille verden sad jeg og tænke på hvor dejlig en dag det havde været, og at drengene skulle have ros for ikke at have generet hinanden under køreturen, men ak… De var faldet i søvn i bilen og sov en times tid. Da de vågnede var det med fornyet energi, og det betød at der skulle skubbes og geners resten af vejen hjem !

Min søster ringede kl. 21.00. Hun talte om løst og fast, og af erfaring plejer det at tage en time med hende i røret ;-) Næsten henkastet sagde hun – Tillykke med BRYLLUPSDAGEN ! Guuud det er jo vores bryllupsdag. Jeg smed røret på stolen og løb ind til Claus, som havde favnen fuld af vores dyner som havde hængt ude hele dagen. Han så overrasket ud da jeg kom stormende, men lyste op med et smil da jeg gav ham et kys, og ønskede ham tillykke ;-)

Det er første gang vi har glemt vores bryllupsdag i de 8 år vi har været gift, men det var godt at det var os begge som havde glemt det, og ikke kun den ene ! Vi har aldrig gjort noget særlig ud af vores bryllupsdag, end at bekræfte - at VI er det bedste som er sket for HINANDEN ! Det er selvfølgelig også den største gave man kan få, og kan ikke erstattes med noget andet !

Claus siger at han blev ramt af momentan sindssyge da han mødte mig, men at det nu har forvandlet til en stationær forelskelse og dyb kærlighed. Der skal ikke herske nogen tvivl om at det er gengældt, selv om jeg har mine stunder hvor jeg føler – at HAN har fortjent bedre ! Min angst for at miste, og troen på at jeg har fortjent at have det godt hænger som en sort sky over hovedet på mig. Selv efter de 10 bedste år af mit liv !

2 MEGET ivrige golfspillere er på vej hjem ! Jeg skal nok forvente en længere referat, da de begge er gået ned i handicap ;-) Puha