Julefrokost i går, med klassen blandt andet.

Soldaten kom. Halvanden time før planlagt. Hyggede sig med os. Da klokkede nåede halv to, bestemte vi os alle sammen for at tage i byen. Dvs. vi læssede diverse madrester ind i hans bil, og kørte det hjem til mig.

Vi blev der. Hyggede. Kyssede. Han var øm, så gav ham lidt massage. Og lidt mad. Det tog en god times tid. Det var skønt.

Vi tog på Daisy, snakkede lidt. Hev fat i Tøsen og bad hende udspørge ham om hvad han ville - med mig, for at få styr på al forvirringen. Det klassiske - "du snakker lige med ham, mens jeg smutter på toilettet"-trick.

Han fortalte hende, at han ikke kunne svare hende på hvad han ville, da han ikke selv var klar over det.

Da vi forlod Daisy - vel ca. klokken fire - stod vi og krammede lidt ved hans bil. Han spurgte mig hvor vi var på vej hen. Vi fik snakket. Sagde til ham, at som det var nu, var det super hyggeligt. Og rart. At have en at kramme, når behovet opstår. Han kunne kun give mig ret - og tilføjede at han altid - i hele sit liv havde været en fri fugl, og han kunne ikke forestille sig ikke at være det. Det var Danmark for lille til - og verden for stor. Respekt, selvom det jo ind i hjertet ikke er det man gerne vil høre. På den anden side - de forpligtelser der følger med, når man starter et forhold, kan jeg nemt være foruden. Det er alt for tidskrævende. Min samvittighed ville gå helt amok, hvis jeg skulle indfri forventninger, hans forventninger. Jeg hader at skulle leve op til forventninger - man kunne jo komme til at skuffe folk?

Vi kyssede fra start til slut samtalen igennem. Forsøgte at varme ham - han rystede af kulde - typisk muskelmænd, at være dårligt isolerede. Thi hi!! Fik ham til at love at sende en sms, når han kom hjem. Han havde igen hygget sig. Lækkert.

I løbet af aftenen fik vi aftalt, at jeg skal tæve ham i badminton. Vinderen får retten til at ligge på sofaen, mens den anden varter op, og laver mad. Vågnede i morges, og måtte tilføje et par ting:
Afgøres kampen 21-0, 21-0 (hvilket er total urealistisk): Sex on the spot
Afgøres kampen med ti point eller mere til forskel - får vinderen hovedmassage af taberen under bruseren. Det er også temmelig urealistisk - han er stærk som bare fanden, og hvis han spiller sine kort rigtigt, kunne det gå hen at blive en ret fed kamp, min tekniske fordel til trods.

Er nødt til at presse mig selv lidt ud i det. Sooner og later, er jeg nødt til at slippe af med alle de forrædderriske tanker, der får mig til at tvivle så meget på mig selv, er satans irriterende. Jeg er nødt til at slippe hele vejen ud af min skal af hæmninger. På enten den ene eller den anden måde.

F***!