Godmorgen. En ny dag er så småt ved at vise sig. Der er blevet stille i huset – manden er kørt på arbejde og Anne er taget i skole efter en lang vinterferie. Jeg har en fridag. Jeg starter med at sidde her - min måde at blive ladet op med energi. Bare sidde i ro og mag med min morgenkaffe og nyde tilværelsen, inden jeg går i gang med dagens dont.
I dag har jeg bestemt, at uanset hvad jeg skal have ordnet, vil jeg have det sjovt og glædes over, at livet alligevel ikke er så ringe endda.
Jeg vil forsøge, at se skønheden i ganske almindelige ting. Jeg vil fryde mig over, hvor indbydende og hyggelig min stue står, når jeg har været rundt med støvklud og støvsuger. Jeg vil kigge til mine potteplanter – nippe et blad hist og vande lidt pist.
Jeg vil sidde ved min symaskine og fryde mig over hver lille sting – både de sting, der skal blive og de sting, der af en´ eller anden grund skal pilles op igen.
Jeg vil tage en tur ind til byen. Jeg vil gøre byturen til en oplevelse og forsøge at se de små nære – ofte sjove og besynderlige ting, som sker overalt. Jeg vil forsøge at være hjælpsom, uden at være anmassende og jeg vil sende smil til en fremmed. Jeg vil gøre min bytur til noget hel speciel, så jeg kan mindes den med glæde og måske få en hjertelig latter – grine af episoden, ikke af den/de implicerede.
Jeg blev inspireret til at skrive om mit humør, da jeg læste en citat af Allen Klein, som har skrevet en bog ”Latter for livet”
”Latter og tårer er begge reaktioner på frustrationer og udmattelse. Selv foretrækker jeg at le, eftersom der er mindre at tørre op på.”
Sådan har det ikke altid været for mit vedkommende. En overgang, inden jeg begyndte at se anderledes på mit liv, kunne jeg slet ikke le. Jeg kunne ikke se det morsomme i noget som helst. Jeg ville bare have lov at ruge i min egen lille verden og sidde og pille i navlen af selvmedlidenhed. Jeg var aggressiv og negativ og hængte mig i bagateller. Jeg byggede en skal omkring mig og vidste ikke det, som jeg ved i dag. Nemlig at mit livsindhold, i bund og grund, handlede om usikkerhed, angst og frygt.
Det gør mig taknemmeligt, at jeg er bevidst om, at jeg har ændret mig i positiv retning i den grad, at mine omgivelser kommenterer det, inden jeg endnu har åbnet munden for at sige noget.
Det gør mig taknemmeligt, at jeg har fået lukket øjnene op, så jeg ser rigdommen og skønheden – ikke kun hos mig selv – men også i mine omgivelser.
Det gør mig taknemmeligt, at jeg er klar over hullerne på livets vej – at jeg i min vandring kan ryge i huller, men at jeg lærer, mens jeg er i hullet. (filosofi skrevet af en meget god ”Fyldepen – ven). Denne filosofering har jeg taget til mig, for jeg synes, at det er så sandt.
Bare det at sidde her og skrive, hvad jeg vil med min dag, får det til at boble i min mave af vellyst. Jeg kan mærke, at jeg er i perlehumør og kære læser – du må have mig undskyldt, hvis dit humør ligger på et helt andet niveau. På den anden side kan det jo være, at mit humør smitter dig, så du ser lysere på tilværelsen. Det er helt op til dig selv, hvad DU vælger.
Jeg har valgt, at i dag vil jeg have det sjovt.
Mine læsere – I må have en rigtig god og dejlig dag.
Hyggehejsa fra en småskør Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.