Jeg nyder min søndag. Formiddagen er gået med at loppe. Pigerne er taget op på rideskolen, hvor Anne passer en hest for sin veninde, der er taget på ferie i Sverige. Min mand og jeg har lige fået en kop kaffe sammen og nu er han også draget ud i samfundet. Så nu er jeg alene hjemme og jeg nyder stilheden - kun i selskab med hunden, der har fundet et stille hjørne på Annes værelse. Alt ånder i ro og fred. Ingen radio er tændt og telefonen forholder sig i ro. Det eneste, der når min øresnegl er summelyden fra harddisken og så lyden fra tastaturet.

Vi hyggede os med min bror og svigerinde i aftes og havde meget at tale om, da vi jo ikke havde set hinanden, siden familiefesten først i august.
Endnu en gang må jeg sande, hvor heldige vi er i vor store søskendeflok, med det gode sammenhold, vi har til hinanden. Jeg tænker på, hvilken fredelig og fordragelig måde, vi delte vores mors bo. Ikke et ondt ord blev sagt mellem os.
Jeg kommer til at tænke på det, dels pga af min lillebrors besøg og dels fordi jeg i en skuffe i bogreolen, fandt et gammelt foto af os unger, minus ældste søster, der var flyttet hjemmefra og yngste bror, som endnu ikke var født. Min storesøster sidder med yngste skud på stammen på armen og mine tre brødre og jeg står rundt om dem. Vi har vort fineste puds på og smiler glade og fornøjet til fotografen. Det slår mig, at dengang først i 60´erne var pengene små, men der var alligevel råd til at få børneflokken foreviget hos fotografen. Rammen om fotoet var blevet grim og sort af ælde, men med en gang knofedt, en rensesvamp og en udtjent tandbørste fik jeg rammen gjort skinnende rent igen og nu har jeg hængt billedet op i stuen. Jeg har også et billed af min far og jeg, hvor jeg er 1½ år, som ligeledes skal op at hænge på væggen, men rammen der skal også lige have en omgang. Jeg vil gerne bevare de gamle originale rammer, for de hører nu bedst til billederne. Jo, nu er jeg begyndt at finde mors ting frem, som jeg arvede efter hende. Efterhånden får jeg det stillet frem i mit hjem, hvor det nu kan passe ind i stil med mit eget.

Jeg må snart igang med anden kapitel af min livshistorie "Barndommens land".
Det er interessant at skrive om og jo mere jeg skriver, des mere husker jeg fra barndommen. Det er ikke kun til glæde for mig selv, men også for mine børn og børnebørn. Jeg kan mærke, at jeg savner noget mere historie om mine forældres barndom og ungdomstid. Lejlighed til at få mere at vide om deres tid, er nok passe´, da næsten alle deres søskende er døde. Jeg har godt nok en kæmpe slægtsbog (Fastergård-slægten) på min fars side, men der står ikke meget i, om ham.

Nu vil jeg have et stk. rugbrød og så en middagssøvn på sofaen. Når pigerne kommer hjem igen, vil vi køre en tur ned til svigermor og hygge os med hende. Hun bliver så glad, når der kommer gæster.

Pas godt på jer selv derude i samfundet og ha´ en god søndag.

Hyggehejsa fra en nostalgisk Nellemor.