Hej - jeg er ~SommerFuglen~~ og jeg er et voksent barn af en alkoholisk og dysfunktionelt familie.

Tak for det der er delt. Jeg læser min indbakke, nærmest hverdag og følger med. Det er en god fornemmelse at vide at der er nogen "derude" med fælles rammeforståelse.

Det X skriver om sin far, hun helst vil undgå, får mine tanker til at gå omkring min alkoholiske stedfar. Da jeg var 13 lod min mor sig skille fra vores ellers meget pæne far. Der røg "familieidyllen", men ikke nok med det - også kontakten med ham. 2 tilfældige møder er det blevet til siden dengang til idag, hvor jeg er 37 år. Jeg har været i programmet i over 2 år, og denne sommer besluttede jeg ellers at jeg ville ringe til ham. Det er endnu ikke lykkedes mig. Sidste år ringede jeg til ham i foråret...det varede max. 5 minutter. Mere kan han ikke klare. Han ved ikke hvad han skal sige....og det er jo egentlig mig der sidder på roret. Så jeg holder samtalen igang.....*suk*.....hmmm.......det er jeg vist ret god til - generelt. Det er sådan set ikke noget dårligt, for tit er det en styrke og force. Men det er jo ikke det det handler om i et forhold....for mig gælder det om at kunne give slip. At acceptere stilhed og tavshed. For det er nu engang også normalt for andre - uden at det skal være en opgave for mig at fylde stilheden ud med hyggesnak eller andet lir - og have f.eks. tænkepauser. Stilhed betyder jo ikke at man ikke har noget at sige - men at man giver sig selv ro til at tænke - eller bare hviler tankerne eller sunder sig. For min stedfar - der tror jeg det er et svaghedstegn. Eller er det noget jeg bilder mig ind ? Er det egentlig ikke bare meget normalt at det er unormalt at være stille ?

:o) hæhææ......jeg havde glemt de her dejlige smileys

Men det sidste indlæg fik mig til at tænke på, hvor meget jeg ønskede at få min far ind i mit liv igen.......ikke tæt. Nej. Men på en pæn afstand ( han bor i en anden by og kommer næpppe lige forbi pga. afstanden) og på en pæn måde. Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at bebrejde ham for noget ? For mor var den strikse, fornuftige og praktiske del. Min far var den der sprængte rammerne og havde det sjovt med vennerne. Mor planlagde de her fancy middage med de "rigtige" mennesker/kolleger og far var vel den med musikken og den sjove del. Han var egentlig en skide dejlig bamse med hang til glæde og latter. Det er faktisk første gang jeg skriver om ham..........*hulk* :o( .....det er da et stort fremskridt....jeg tror egentlig at jeg nu kan huske at det var fedt at sidde hos ham. Hos ham skete der altid noget. Der var hygge og livsnyderi. Mor har jeg ikke så mange minder med lige nu....hun havde vel travlt med lille søster ? Travlt med at have et pænt og borgerligt hjem med en veluddannet familie. Hvor herre bevares...jeg forstår sgu godt at jeg er rendt i den anden retning der er mere flippet og afslappet. Selv om - jeg altså ligner min mor utrolig meget *Griner*

Tusind tak for det der er delt, som inspirerer mig i min helbredelse. Tak for at have denne mulighed. Tak for mig