Det har kostet 4½ år i smerte og sorg at komme hertil. Men målet er næsten nået. Vi har talt og talt sammen. Vi har drømt og nu har vi konkluderet: Vi vil have vores ønskebarn. Vi vil have en familie. Vil vil give en søskende til hans søn. Vi vil bevise vores kærlighed. Jeg skal SLIPPE pillerne! Det er næsten ikke til beskrive hvor lykkelig jeg er.

Jeg ved at jeg får en god familie. Jeg har den perfekte og mest vidunderlige kæreste, jeg kunne ønske mig. Og jeg ved at han bliver verdens bedste far - han har jo sådan set allerede bevist det. Han er så god til sin søn og hans kærlighed til ham stråler, så jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til mit barn. Jeg kunne græde af lykke lige nu. Jeg er så sikker på at det er ham jeg skal leve med resten af livet. Aldrig har jeg været så sikker på noget som jeg er nu. Jeg elsker ham mere end noget andet og jeg holder så utroligt meget af hans søn og jeg glæder mig super meget til at give ham en lillebror/-søster. Jeg er så sikker på at vi får en så super god og glad familie.

Endelig begynder tingene at falde på plads... Troede aldrig at min største sorg, nu skal blive min største lykke..