Torsdag dag 1.
Jeg var hjemme hos mor og mine søstre, da der kom nogle underlige dimser og så på mig. De kælede, kaldte, og sad og snakkede med Steen (det er ham der gav os mad).
Mor kom ind i stuen til os, men så kom vi i kravlegården. Hun kunne ikke lide de underlige mennesker, og gøede af dem når de bevægede sig.
Pludselig efter en masse tid, så kom jeg i en transportkasse med et tæppe i, jeg var lidt bange og rystede meget, men kunne ikke gøre noget.
Vi kørte først med taxa og så med tog i laaaaaaang tid. Jeg faldt i søvn da vi kom ud af toget, men på vejen hjem var der en noget ujævn vej og jeg kunne ikke ligge og slappe af.
Lidt efter var vi "hjemme".
Ihhh hvor var jeg bange, og rystede meget. Endte med at sidde hos hende dimsen og der begyndte jeg at føle mig tryg.
Ville ikke tisse rigtigt, men gjorde det da 1 gang i løbet af aftenen, men nok ikke det rigtige sted.
Om natten var jeg heldig.
Sov imellem dem og følte mig så tryg.
Fredag Dag 2:
Om morgenen satte de mig ud på en avis, for jeg har været vandt til aviser. Jeg blev ret bange og ville ikke lave noget.
Istedet for tog vi så ind i stuen og lå på gulvet med en dyne - dejligt.
Da jeg vågnede tissede jeg - men igen det forkerte sted, men de skal altså ikke flytte mig, så stopper jeg og vil ikke.
Senere på dagen fik jeg meget ros - tissede på avisen og så fik jeg mere legetøj at se på - en masse bamser.
Der er også et gult dyr, men den skal de altså ikke tage frem - den er farlig tror jeg.
De store bamser, rebet og vaskekluden er sjovere.
Om eftermiddagen da manden kom hjem rendte han rundt og larmede. Jeg blev hos hende kvinden og blev nusset hele tiden.
Om natten sov jeg igen imellem dem.
Kvinden synes vist ikke jeg skal sove der, men jeg forstår ikke hvorfor?
Lørdag dag 3:
Denne dag var speciel.
Jeg var udenfor på terrassen med legetøjet og mit tæppe. Det var varmt, og der var også frisk vand derude til mig, så jeg hele tiden kunne tage det.
Kvinden synes jeg er dygtig fordi jeg ikke grovspiser, men tager efter behov selvom maden er fremme hele tiden.
Tror jeg har fundet ud af hvor de gemmer resten af maden.
Jeg tissede rigtigt rigtige mange gange og fik godbider og ros hver gang.
Om natten blev kvinden ond.
Først ville hun have jeg skulle tisse af - men jeg fik min vilje da jeg bare satte mig ned og rystede af angst.
Derefter skulle jeg i min egen seng, som står i deres seng.
De mener jeg skal sove alene.
Det gode var at hun havde hånden hos mig næsten hele natten, og om morgenen (ved 6tiden) tog manden mig ud på terrassen - det var koldt.
Men jeg tissede og fik atter ros og godbider.
Ind i sengen og legede længe, sov lidt og da jeg vågnede kom jeg igen ud.
Atter lavede jeg de gode sager og denne gange på avisen. Mere ros og godbider (jeg bliver vist fed ;))
Da vi stod op spiste de, men jeg fik ikke noget.
De mente jeg fik nok igår.
Der fik jeg rent kyllingekød og lidt rugbrød - brødet var ikke lige mig, men kyllingen ville jeg godt haft meget mere af.
Men nu vil jeg sove lidt - jeg er snu, og får mandens dyne ind på sofaen.
De er ikke for kloge - tror de ikke jeg har tænkt mig at beholde begge dele for mig selv snart??
Jeg skal bare lige lære at hoppe op på sofaen først.
Jeg skriver en anden dag.
Chili - som idag er 12 uger.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.