Først tog gynækologen mig at p-piller og ugen efter begyndte hun at give min pincillin. Hurra! Det lader til at virke. Jeg har ikke længere menstruation det meste af måneden. Jeg har ihvertfald ikke haft det i de seneste 10 dage, hvilket i høj grad topper de 3 dages pause jeg er blevet vandt til. Så vi kan begynde at ændre vores sexvaner - i det hele taget have sex noget oftere uden at det skal blive helt blodigt.
Så det har vi haft noget af og resultatet var den første oplevelse med et kondom der ikke holdt. Bummer - især da jeg ikke længere var på p-piller. Det næste var da jeg læste at noget antibiotika kan modvirke effekten af en fortrydelsespille - dobbelt bummer. Specielt lige her omkring ægløsning..
Men det er muligvis ikke gået så galt. Rune fandt en artikkel der mente at sige at det ikke lige var min slags antibiotika der havde den virkning.
Jeg fik lige talt lidt med min mor inden jeg vidste så meget og har lært en sjov ting der ændrer sig fra man er 16 til man er 26 - mor lyder faktisk helt glad ved udsigten til at forøge familien. Hun spurgte om det nu var så galt endda og sagde noget med at nu passede det jo aldrig ind at få børn... men indirekte at det passede da pænt ind. Gad vide om hun vil passe barnet når mor og far studerer?

Men sagen har også gjort mig opmærksom på at jeg heller ikke freaker helt ud ved tanken - det er mere Rune. Egentlig burde jeg også freake, men jeg tror det "indre ur" tager over og gør mig sådan lidt blød om knæene ved tanken. Lidt for blød.

Tror jeg må komme til bunds i forhold til hvornår Rune forestiller sig børn og få fortalt ham at efter studiet, for mig betyder meget snart lige efter studiet.