Nu sker det. Efter at have været indlagt i 239 dage bliver jeg udskrevet så jeg kan komme på døgn-instutution.

De sidste par dage har jeg brugt på at få sagt farvel til så meget af personalet som muligt. Jeg har brokket mig en del over dem, men med tiden er jeg også kommet til at holde af dem. Det er en underlig fornemmelse for jeg kommer højst sandsynligt aldrig til at se dem igen.

Jeg er lidt ked af at jeg skal flytte lige op til en weekend. Jeg har det i forvejen svært ved weekender og nu er jeg ligepludselig alene.