Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk pilgrimstur til Rom og Assisi med en stor gruppe af andre unge katolikker. Det var nok en af de bedste ting der er sket for mig i årevis, men det har totalt drænet mig for energi. Jeg er desuden lige blevet forøget i medicin, så jeg er super træt.

I går begyndte jeg at føle en irriterende skurren i brystet. Jeg blev lidt bekymret, for jeg havde ikke fået at vide, om jeg måtte tage al medicinen på en gang, eller om det skulle taget fordelt på dagen. Da jeg ville tage en middagslur, begyndte den ubehagelige fornemmelse at bevæge sig ud i venstre arm. Min fornuft vidste godt, at der ikke var noget galt, men jeg blev alligevel lettere hysterisk. Jeg ringede efter en af pædagogerne, for at hun kunne berolige mig, men hun var slet ikke til nogen hjælp. Jeg ville bare have, at hun skulle berolige mig, men hun virkede forfjamsket og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. Så blev jeg helt hysterisk og sad på gulvet og tudede. I stedet for at trøste mig, brokkede hun sig over, at hun ikke kunne komme igennem til en læge, selvom hun selv havde sagt, at det ikke var nødvendigt. Jeg ville have at hun skulle gå, men hun ville ikke lade mig alene. Det endte med, at hun ringede til min kontaktpædagog der ellers lige havde fri. Hun sad så i en time og fik mig trøstet og beroliget.