Fik en sød sms fra hende igår, på vej hjem fra job. Og disse få ord, var nok til at jeg fik fornyet energi, fornyet tro på, at hun faktisk synes jeg er sød.

Og energien fik jeg omsat til en god løbetur i aftes.

Der er sgu' noget specielt over hendes smil... Det har der været alle de år, jeg har gået og kigget efter hende...

Opdateret : Jeg glemte jo helt at fortælle, at jeg faktisk er røget i et jobmæssigt dilemma. Jeg står lige nu og kan vælge mellem at komme 2 forskellige steder hen på mit arbejde. Enten kan jeg komme tilbage til mine gamle kollegaer (sammen med hende) eller også kan jeg komme ud på et nyt projekt det næste års tid. Jeg har siddet i projekter i 3 år nu og havde faktisk set frem til, at komme tilbage til den gamle afdeling og være der lidt, før jeg bliver smidt på et projekt igen. Og så kommer det her projekt dumpende, hovr de gerne vil have mig med. Problemet er bare at projektet lyder røvkedeligt, ikke noget nyt, blot omlægning af noget eksisterende...

Nåh, jeg har en dags tid mere, til at tænke over det i...