Igår blev til endnu energiboosterdag. Havde en god dialog med hende løbende igennem dagen, der blev afsluttet med de sødeste sætninger på Messenger. Jeg tog hjem med en god fornemmelse i maven og i overordentligt godt humør. Så godt, at jeg kastede mig over motionscyklen om aftenen og bare fyrede den af. Om aftenen begyndte jeg som sædvanlig at tænke alle sætningerne igennem i hovedet og kom frem til den konklusion (igen) at jeg selvfølgelig overfortolker hendes ord og blikke og at det umuligt kan betyde noget for hende, andet end at det er et skægt lille indslag i hendes hverdag.

Nåh, jeg rider videre på bølgen og må blot sikre mig, at jeg ikke krydser den usynlige grænse. At jeg forbliver balancerende på knivsæggen, at jeg ikke dummer mig og ser det lille energiboost smuldre og forsvinde som den friske morgendug for solen.

Update : Ingen søde blikke idag. Ingen beskeder. Hold op, det er nemt, at blive pillet ned.