Lille niece. Var hos forældre med søster og det lille nye liv i weekenden. Kors hvor må det være hårdt, og hvor er jeg et eller andet sted glad for at det ikke er mig, der er moderen. Og hvor er jeg heldig alligevel at få lov til at være helt tæt på.

Søster kæmper bravt med at få hende til at sove hver evige eneste aften. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun magter det. Men det er vel det, det er, at gå på barsel. Det er noget med at det nogle gange er sværere for søster at få hende i søvn, fordi hun lugter af mælk. Eller er mor... eller noget. I hvert fald gik jeg en halv time og vuggede den lille pige på skulderen og sang 'Solen er så rød mor' for hende. Og pludselig sov hun og jeg kunne lægge hende ned i den lille lift. Det føltes helt vidunderligt. Der, da hun pludselig blev helt slap i kroppen og holdt op med at klynke og bare faldt helt ind mod min hals. Lille bitte søde liv. (De er ellers lidt kedelige, sådan nogle helt små størrelser).