Det kalder jeg det, når kroppen står af og jeg må lægge mig lidt. Er heldigvis langt fra så dramatiseret som Matadorudgaven, men alligevel ;-) Faktisk irritere det mig, at der ind imellem skal meget lidt til at sætte mig ud af drift. Problemstillinger eller stillingtagen generelt, kan tære på kræfterne.
F. eks i dag. Min far ringede kl. 08.00 i morges og sagde at jeg gerne måtte hente hans dankort og handle lidt. Han var løbet tør for yoghurt. Min far har – tro det eller ej, levet af en liter yoghurt om dagen siden 1978, da han blev skilt fra min mor. Mange har rynket på næsen og argumenteret mod denne ens formede kost. Men nej, det er nemt, hurtig og billig – og dermed basta.
André og jeg kørte over for at hente kortet og fik besked på også at købe noget toiletpapir, køkkenruller, samt mælk. Så lang, så godt. Vi kørte i Bilka og købte 16 liter yoghurt, 5 liter mælk, plus div. papir. Da vi kom tilbage til lejligheden var hjemmeplejen der. Vi havde knap nok fået pakket ud, inden hun bebrejdede spurte om hvorfor jeg ikke havde købt noget pålæg med – han vil jo godt have det når det er der ! Jamen for h….. manden har levet af yoghurt i så mange år, og da han ikke havde sagt noget, så havde jeg ikke tænkt tanken. Inden vi gik havde jeg også fået at vide, at det var foruroligende at den ene af hans telefoner ikke virker.
Jeg ved godt at hun ikke hældte løs i nogen ond mening, men jeg tænkte bare ” dumme kælling ” i situationen. Jeg havde halset ud efter det skide dankort, igennem Bilka og tilbage igen – og så tillader hun at brokke sig !
Senere blev stemningen lidt trykket, efter at Bamse havde markeret sig inde i stuen. Claus havde skældt ud og Michelle havde taget det meget nært. Claus tog senere på dagen en snak med hende. Det var ikke som hun troede indirekte hende der blev skældt ud, men kun Bamse. Hmm ja det kan være lidt af en vægtskål engang imellem.

Vil til at vaske gulv – nu hvor jeg er vågen ;-)