Har vaeret paa loppemarked hele dagen med veninde, og forlod hende, da hun ville paa endnu et. Har nu gaaet den dejligste lange tur gennem TierGarten langs 'Unter den Linden' og er helt mör i benene. Men jeg eeelsker at trave, trave, trave igennem, alene og foele mig frisk og staerk igen. Og taenke lidt over det hele.

I 2003 var J og jeg i Berlin og begyndte at skaendes netop paa 'Unter den Linden'... saa voldsomt at ikke engang hele koereturen til Koebenhavn kunne forsone os. Vi koerte herefter baade til Djursland og sov paa stranden, og til Sverige, hvor der var underligt taaget i to dage, foer vi turde komme hjem og foelte vi var nogenlunde sammenhaengende igen.

Vi burde vaere gaet fra hinanden allerede dengang. Idag foeltes det i hvert fald ikke sliddet vaerd. Og alt hvad vi skaendes om blev jo ved at vaere der, altid efter...

Gentagelse er sgu en kedelig ting.