...eller overspringshandling.

Med andre ord, jeg skriver eksamensopgave. Det er lidt noget andet at skrive om en roman en om en novelle... Hvor novellen kunne læses et par gange i timen har jeg nu "spildt" hele den første dag med at genlæse romanen... (Nej jeg ved godt det ikke er spildt, men da jeg endnu ikke har noget endeligt på papiret føler jeg mig håblæste bagud).

Men nu trænger hovedet lige til at beskæftige sig med andre tanker...

Vi var i cirkus i tirsdags, pissekoldt og pissedyrt (ja undskyld men det var det altså), men vi havde ikke desto mindre en god tur. (Lucas valgte ikke at tage med, men at tage til en ven i stedet), så det var bare Bo, Helene, Erik og mig, der var af sted. Det var Eriks første cirkus tur. Han havde set på fra børnehaven at de satte vogne og telte op, og de havde vist også været ude og se på dyrene, så han glædede sig.
Da det blev pause, og vi skulle ud og strække benene, stak Erik i et vræl... Ikke fordi vi skulle ud, men fordi "Der ligger en telefon dernede..." vi kiggede ned, og ganske rigtigt, dér 2 meter under os lå Bos splinternye telefon - godt spærret inde mellem teltsiden og de hævede bænke. Erik havde fisket den op af farmands lomme og tabt (?) den. Vi trøstede ham og sagde vi nok skulle få fat i den... "Men mor, jeg tro ikke I kan nååå deeeen." Og det havde han jo ret i... Men vi fandt nu alligevel en vej ind ;)
I pausen fik de lov til at snolde, lige så meget de havde lyst til - for deres egne penge... (Tænk at den idé ikke tidligere er faldet os ind: Vi gi'r turen, I betaler guffet - det er jo oplagt, og en måde at få sat pengeforbruget ned, så de store udflugter ikke er så dyre, samtidig med at de bliver beviste om priser de kære små).
De købte en is hver... En IS! Puha hvor var det ellers koldt og blæsende!
Under anden del manglede min taske pludselig... Jeg havde ca 30 sekunders panik, før vi fik øje på den, ca 20 cm fra det sted telefonen før havde ligget. (Nå, men nu kendte vi da vejen ind).
Da vi skulle hjem fik Erik øje på en klovne-slikkepind, som han gerne ville have. Vi overvejede lidt for lang tid, og måtte jo ende med at lade ham købe den, om end ikke spise den samme dag. På vej hjem spurgte jeg ungerne hvad de havde syntes bedst om. Helene var meget fascineret af en ung kvinde der havde lavet saltomortaler i massevis på en planke holdt af to mænd... Erik synes bedst om slikkepinden. Hmmmm... Jeg var glad ved at han havde hylet af grin af klovnen, og set til med et udtryk splittet mellem fascination og bekymring ved de mange akrobatiske numre...
Det var en god (og kold) tur...

Så har jeg også haft Helene med på uni et par gange... (Når man ikke kan blive undervist i folkseksolen, kan man da ligeså godt springe direkte videre til universitetet, ik?)
Første gang fandt vi en fin fin kjole i Accessorize på Odense banegård - så nu ved Helene hvad hun skal have på til bryllup til juli.... Skoene hun også faldt pladask for (til kjolen) fik hun lov til selv at betale 100 kr af...

...

Og nu er jeg bange for at jeg har opbrugt min pause....

Arbejdet kalder.

Michala