Så er der igen gået laaaang tid, siden jeg sidst har fået skrevet noget her i dagbogen…

Lad mig prøve at tænke lidt tilbage og finde ud af, hvad det egentlig er, mine dage går med, for ja de går altså – stærkt..!

Jeg har igen haft københavner-børn hjemme, denne gang det nygifte par, Irene og Jonas, som var her i sidste weekend. Det var nogle dejlige dage, hvor Irene og jeg bl.a. fandt tid til at drikke en kop kaffe sammen inde i byen fredag eftermiddag, og på den måde gav os selv tid til en mor/datter-snak. Jeg synes det er vigtigt, at man også tager tid til det, selv om børnene bliver voksne. Det kan næsten være helt nostalgisk når jeg sådan sidder over for en af mine piger…, for hvor har jeg dog tilbragt mange timer sammen med dem i tidens løb med snak hen over køkkenbordet, når store eller små problemer skulle løses, eller bare med at lytte til deres småsnak om venner, kærester m.m. Det er i hvert fald blevet til mange kopper kaffe og te på denne måde…

Der er da så meget, jeg kan fortælle, når jeg nu er i gang…
Lene har lige ringet hjem fra KG, hvor hun denne gang skal tilbringe weekenden – hun er herhjemme ca. hver anden weekend. Nu, hor det næsten er midnat, skulle hun lige ha’ at vide, hvordan hun skulle varme cocktailpølser – hun var faldet i søvn før aftensmaden, så nu havde sulten meldt sig :o) For øvrigt har hun fået blærebetændelse, det lille skind, så jeg har sendt hende til lægen i dag, så hun kunne få noget for det.
Hun er så glad for at være på KG, og det er så dejligt. Hun har været der i ca. 3 måneder nu, og jeg har ikke hørt en eneste negativ bemærkning, måske bortset fra, at hun kan være lidt kræsen med maden ind i mellem. Hun var hurtig til at finde nye kammerater, og hun involverer sig i utroligt mange ting, bl.a. er hun begyndt at spille guitar igen efter nogle års pause. Hun fortæller også om en masse sport, og hun fortælle om hygge med kammeraterne på mange måder.
Det, jeg ser, når jeg kikker på Lene, er en blomsterknop, der begynder at åbne sig, og vise de skønneste sider frem, og når nu de her 3 år er gået, er jeg sikker på, hun vil udfolde sig i fulde flor :o)) - hvad mere kan et moderhjerte dog forlange..??

Jeg har haft travlt i klinikken her på det sidste, det er jo også rart. Jeg kan jo li’ arbejdet, og det er rart at kunne spare lidt penge sammen til den jo meget snarligt kommende jul. Huha – der er mange julegaver at købe i år, synes jeg, så det er ikke for tidligt at begynde planlægningen af det hele.

Peter er her hos mig, og har været på Give Sygehus i dag med benet, men det må han jo hellere selv fortælle mere om, hvis han får lyst…
Måske skal jeg bare blive færdig til at følges med ham op ad trappen og finde under dynen….

Kærligst
Wildrose