20 år siden

Fortidens lange arm.

Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
9 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Hvor blev mit af?
roed
12 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
8 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
9 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
11 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Jeg vil ikke vove mig ud i den deprimerende konklusion, at jeg hader julen. Det gør jeg ikke.
Jeg savner faktisk den glæde jeg plejer at have ved den.
Men jeg kan godt forstå de mennesker som gør. de mennesker som enten er alene eller som, som jeg, ikke har "den slags familie", som udgør julehalløjet. jeg har selv haft sådan en familie og minderne bliver altid lige forstærket en ekstra gang (måske 10 gange) omkring juletid.

Jeg prøver at nyde de gode ting og der ER også gode ting. Jeg ved de er der, men jeg er bare ikke modtagelig. de negative ting skygger.

I julen savner jeg min hele familie, før spritbilsten tog halvdelen og spyttede min mor, jeg og mine brødre ud i fem ulige størrelser, så vi ikke passer sammen mere.
Vi prøver, men det går ikke, da min mor har ødelagt så meget for sig selv, at ikke engang min lillebror vil være sammen med hende mere. nu er det kun mig. Som i går. Hyggeligt, men.....det skulle bare overståes og jeg satte et straight face op. For hendes skyld.

Men nu...er jeg trist til mode..igen. Nej, faktisk ked af det.
Og jeg kan se at vejret er enig.
Jeg håber at næste år vil være lidt mere barmhjertig. At heldet vil komme forbi mig, bare et smut, bare i så lang tid at jeg kan få lidt glæde tilbage.
Fordi jeg narrer jo mig selv. Jeg prøver vikrkelig at se at finde de positive ting, men prøv at samle små sandkorn op, eet efter eet, og fylde en silo op!

Denne jul skal overståes, dette nytår ligeså. Jeg håber at den næste bliver mere juleagtig, mere i julens navn. Som den plejer eller ikke. Jeg ved det ikke.
"Det eneste jeg ved er at jeg ingeting ved", tjaa...Sokrates, du ramte sgu nerven der!

Jeg savner min far, som altid her omkring jul, savner hans ånd og måden hvorpå han skabte tryghed og glæde.
Jeg svaner min fortid.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Fortidens lange arm. er publiceret 25/12-2004 12:02 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.