Ja, ja, nu skal det heller ikke være sådan at jeg forsvinder ind i egopuppen og lader "hvad det nu end er" styre mig og tankerne.
Jeg er jo stadigvæk mig og skal ikke til at smide alt hvad jeg er og har lært og tror.

Det er nok et spørgmål om identificering, rydde op og beholde og smide væk. Lidt som når jeg de to gange om året (eller når banken vil have et stykke papir, som jeg har gemt væk i mit kretative arkivskab)rydder op under sengen og alligevel ikke kan leve op til alle de planer jeg har i hovedet inden jeg sætter mig ned og erkender de uoverskuelige rod jeg har efterladt mig.

Nuvel, der er styr på rodet, sådan da..jeg finder da som regel det jeg skal bruge. Jeg ved det er der, men ikke lige hvor, fordi jeg smider ikke noget ud.

Lidt det samme lige nu. Styrken har jeg, men jeg kan ikke lige huske hvor jeg har lagt den.

Selv noget så glædeligt som julen, som normalt hiver mit indre barn ud og vasker det i sjappet, kan ikke overskygge alt det rod.
Men...fortvivl ikke....Rod - d = Ro.

Det er det d, der skal findes og kyles væk.

Tit når jeg vågner, ligger jeg og filosoferer. Alt ryger igennem og det slog mig her i morges om hvad det egentlig er der gør at man tror på sig selv. Jeg kom i tvivl, eller i en filosofisk tvivl.
At tro på sig selv?

det kan vel ikke kun være på baggrund af andres opfattelse, fordi den bunder vel ud i anerkendelse og kærlighed.

hvor kommer den tro fra?

er det noget der kommer med alderen eller opdragelsen?

Det modsatte må være at tvivle, men vi tvivler da altid lidt, for at forberede os på skuffelse. Har troen noget med forventing at gøre?

Jeg tror på mig selv, på nogle områder, men er det ikke en utopi at tro (!) at man kan tro 100% på sig selv. Mon ikke denne tro er svingende. Og mon ikke de mennesker som udviser denne tro, også tvivler, men de siger det bare ikke.

Tro - t =ro.

Der har vi den igen. Nu er der 2 bogstaver jeg skal lede efter. D + T= det!
Neejj....velbekomme, et psykotisk regnestykke.

Jeg leder efter DET. Ha..ha...det. Det kan sgu da indeholde alt. Og DET kan også svinge.
Nå, må hellere stoppe...DET bliver for uoverskueligt.

Måske skal vi tivle, måske er det en af de fragmenter der gør os til det vi er.
Udvikle os. Gøre os lidt klogere..på os selv, og måske udvide troen..på os selv.

Måske er det derfor jeg inderst inde har en trang til at begynde forfra. Starte på en sten og stille og roligt presse nye ting ind under den.
At kunne slette alt det fysiske der fortæller om min fortid og den person jeg egentlig ikke er.
Men den er sgu også for letkøbt.
Der ligger jo også gode ting indenunder sengen. ting jeg er glade for og betyder noget. Ting som har gode minder og er en del af mig.

Jagten efter DET. Den kender alle. Nogle har fundet DET, andre leder stadig, og andre igen finder DET aldrig.