Jeg havde håbet på at kunne stå op og få det rigtige ben ud af sengen, men åbenbart ikke idag. Heller ikke idag. Det gik ellers meget godt. Jeg stod op klokken 8, spiste morgenmad fra bageren sammen med min mor, tog hele køkkenet mens hun sov. Det gik egentlig rigtig godt alt sammen, fik endda snakket med Frantisek, uden han skulle rive hovedet af mig. Vi fik også aftalt at han skal besøge mig i næste weekend igen, Deanna var heller ikke efter mig idag - så det gik jo rigtig godt!? Men så kommer de fra Kalundborg sygehus og siger at far også har kræft i maven nu. Og så kan det vel forhelvede snart ikke blive værre. Han har kræft i lungen, leveren og maven nu - plus at meget tyder på at han også har det i hjernen. Hvor fanden blev skytsenglen af. Er bare så fucking ked af, at jeg slet ikke kan gøre andet end at sidde her på min røv og tude øjnene ud ad hovedet. Det er i sådan nogen situationer man overhovedet ikke forstår noget. Sidder bare her og gider ikke rigtig snakke med nogen, gider ikke rigtig være social eller noget. Så mange tusind tanker der løber rundt i hovedet. Hvor er det irriterende.