19 år siden

Mit mareridt

Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
6 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
12 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
11 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
8 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Israel
Salomon
10 år siden
Gulv alene
Peter
9 måneder, 18 dage siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
10 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
5 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Klokken er 1.40 – jeg har lige i søvne mødt min ”dæmon” eller hvad det nu er. Selv om jeg nu er afspændt igen og kan trække vejret frit, er jeg for træt til at stå op og skrive – kun fordi jeg er meget trængende, får jeg med besvær og stærke smerter i højre overarm tændt lyset og vakler svimmel og utilpas på toilettet.

Tager mig sammen – VIL skrive det ned. Tænder computeren, skræller en banan, skænker et glas rødvin og finder en frisk pibe og går i gang.

Jeg var gået i seng lidt efter midnat og faldt hurtigt i søvn. Her starter drømmen:

Jeg sover i en seng på 1. sal – vågner ved at ”den” nu er der igen. Rejser mig fra sengen. Max er løbet i forvejen ned af trapperne til gangen i stueetagen. Jeg følger efter. Jeg kan mærke ”den” fylder det hele, efterhånden som jeg kommer ned af trappen. Jeg kan ikke se ”den” – jeg kan ikke se Max – jeg ser ikke noget.

Jeg spænder – fyldt af den negative kraft. På vej ned af trappen beslutter jeg at gå til angreb. Rækker armene frem – med hænder og negle forrest og snerrer tavst af ”den”. Det har ingen effekt – angsten og skrækken fylder mig – jeg ser intet – mærker kun, hvor den forsøger at lamme mig og fylde mig.

Efter en – måske Guddommelig – indskydelse får jeg sagt: ”Forsvind i Jesu navn” – ”Jeg byder dig i Jesu navn forsvinde”. Jeg får sagt det flere gange, og miraklet sker. ”Den” fortoner sig efterhånden, angsten opløses, den spændte sammentrækning af brystkassen, som besværliggjorde vejrtrækningen forsvinder, og jeg kan sammen med Max, som jeg nu igen kan se, gå op i seng igen. Vågner og opdager, at jeg ligger i min egen seng, og det hele er noget, jeg har drømt – for første gang – tror jeg – har jeg haft mod til at konfrontere ”det”, som så mange nætter har hjemsøgt mig og ”stjålet” min nattesøvn.

Hvad er det? Hvordan ser det ud? Jeg ved det ikke. Fra drømmen kan jeg huske, at jeg forventede at se en lysende energihvirvel svæve rundt i luften. Jeg kunne ikke se ”den”. Men ”den” var der – jeg mærkede den uendelige, negative og destruktive kraft, som forsøgte at fylde mig og opsluge mig.

Jeg har det godt med at få det skrevet ned. Føler mig bedre tilpas nu og tror på, at jeg kan sove godt resten af natten.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit mareridt er publiceret 28/09-2005 03:41 af Kai Evald (Kava).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.