Hvordan jeg nogensinde har tænkt mig at blive forfatter aner jeg ikke. Det er fandme lang tid siden jeg har skrevet sidst, og det er ikke fordi jeg ikk har haft lyst - tværtimod. Men der er pludseligt sket så meget at jeg ikk har anet hvor jeg skulle begynde, det har simpelthen været for uoverkommeligt, så har slet ikke kunnet ta mig sammen til at få det skrevet ned. Pilråddent. Jeg kan kun håbe jeg modner med alderen, for ellers kan jeg vist godt vinke farvel til forfatterkarrieren (For bortset fra dét lille problem er jeg jo all set... o_Ô)

Så, uden detaljer

ROSKILDE: nederen. Vores lejr var steneren og ganske ofte stoned. Regn + mudder. Fik forkølelsessår 1. dag der bare ikk gik væk (forståeligt nok siden det viste sig at være børnesår). Nød dog min QOTSA-koncert, eneste grund til at jeg ikk druknede mig selv i mudderet. Hov forresten, mine teltmates var nu også dejlige;)

SICILIEN: okay. Dejligt vejr, skøn strand. Vidunderlige kirker og bygninger. Rigtig, rigtig rar lokal befolkning.
Men: stadig "forkølelsessår" der bredte sig som pest og fjernede den sidste rest selvtillid, fyrenes tilbedning af min blonde rejsekammerat ikke fik gjort kål på;-P En del gnidninger ml. hin rejsekammerat og mig - for ikk at sige meget. Brugte ALT ALT for mange penge - og det var ikke det værd.

TID MELLEM HJEMKOMST FRA SICILIEN INDTIL NU: Dejlig!!! Brugte et par uger på at komme over rejserne hæhæ og ikke mindst på at få eksamensstressen ud af kroppen. Det lyder overdrevet, men tror sgu det var det, der stadig påvirkede mig. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg ingen energi og overskud havde (det var jo ferie for fanden!!), og fik enorm dårlig samvittighed; for at spille computer dag ind og dag ud tvivlede jeg på ligefrem hjalp... Indtil jeg en sen aften med min comp(d. 4 dag i træk) alene hjemme klappede den bærbare sammen, tænkte fuck hvor må jeg være kvæstet, fuld af ynk gled ned fra sengen og ind i stuen... og var brandfuld af energi!!! Jeg rendte simpelthen rundt og var pisse ærgelig over at det var midt på ugen for ellers var jeg taget direkte ned i byen!
Hmr, med andre ord, min stenerperiode var altså lige PRÆCIS det jeg havde brug for for at komme til hægterne igen. Og nu er jeg på.

Endelig er jeg motiveret til at lede efter det fuldtidsjob jeg desperat har brug for. Endelig er jeg motiveret til at få gang i skriveriet igen. Endelig er jeg motiveret til at pleje mit udseende (det gode vejr kom lige i tide og reddede den maddikehud jeg fik pådraget mig under Elder Scrolls). Endelig er jeg motiveret til at gå i byen igen. Endelig kan jeg ikke VENTE med at finde en lejlighed!
Det var nu heller ikke det største problem, for har allerede en aftale med min veninde om at flytte sammen (hvilket for mit vedkommende gør det meget mere attraktivt at flytte væk hjemmefra), men det kræver jo at jeg får det job, hvilket jeg ellers har prøvet at udsætte så længe som muligt. Hæh.

Så de næste dage er reserveret til at skrive uimodståelige jobansøgninger. Nå ja, og så blev jeg opfordret til at prøve at undersøge muligheden for legater - tror faktisk forudsætningerne er ret gode. No harm in trying:P

- Dis