Mit livs kærlighed hedder Paulina!

Hun er min lillesøster, og er 2 år yngre end mig.
Mit liv er at være der for hende.

Hun er mit et og alt. Hun er min fortrolige, hun er min allierede, hun er min sjæleven, hvis en sådan findes..?

Jeg er altid som en bekymret mor, når hun skal noget hvor jeg ikke kan være med til at støtte hende. Hun er en lille skrap dame. Hun skælder mig af og til ud og jeg har intet at sige tilbage. Hun kender mig som ingen anden. Når hun råber op, holder jeg mund. Når hun bliver stille og trist finder jeg våben frem for at jage og udslette det som har gjort hende sådan.

Når hun er fortvivlet over livet og mennesker der sårer hende, er jeg hendes mentale træner.

Nu, idag sidder pigen i et tog, på vej til rigshospitalet med min... ja hvad kalder man det??? Når min søster er alt for mig... Hvad bliver hendes datter så??? ALT over det også.. Min niece ( A.K.A )mosters pige, skal i morgen tidligt igennem en stor og omfattende operation. Mange smerter er forbundet med indgrebet bagefter og min søster og hendes mand sidder med alle tanker og følelser i maven, hjertet og hovedet. Jeg kan ikke andet gøre end at ligge søvnløs om natten, stå op med kvalme og tårer der konstant er truende tæt på at rende ud af mit fortvivlede hovede. Jeg har svært ved at konsentrere mig, jeg kører bil som en idiot og kan ikke få tingene til at hænge sammen.
Er storesøster ind til benet. Kan bare ikke give slip og tænke at hun nok skal klare den. Har hele tiden en fod på vej ud af døren for at køre fra Århus hvad sekund det skulle være.
Fredag tager jeg afsted.. Bliver weekenden over og aflaster og klovner for at få smil frem. Men jeg kan ikke forene mig med at hun skal være trist i et eneste sekund uden muligheden for at tage omkring hende og overbevise hende om hvor godt alting bliver bagefter.
Mosters pige, er knap 1 år.. En lille kopi af det menneske jeg respektere mere end noget andet.. Hun fortrækker mig når vi er sammen og bliver ked af det når jeg går :o) Hun ved udemærket godt at jeg er hendes tjener for livet..smil... Da hun blev født var jeg med og jeg har været her igennem det hele og også tidligere operationer.. Jeg har selv en storesøster... Hun er ikk så skide int. i hvad der sker i mit og lillesøsters liv. Og det er også okay.. Men jeg er født til at være her for mit livs kærlighed. Aldrig vil nogen kunne fortælle mig andet..
Uden det at kunne give sig selv, er vi ikke mennesker.. Uden at gengælde livets smukke sider og kærligheden der kan strømme igennem os er vi ikke eksisterende.. Og KUN når vi giver af os selv med et helt rent hjerte, får vi det samme igen. Jeg føler mig elsket, jeg føler mig stærk, men uden hende at give det til har mit liv ikke en mening som jeg kan forholde mig til..

Send meget gerne en venlig tanke til mosters pige..

Kærligst fra storesøster!!!