i går ringede så ham jeg kyssede med. kunne simpelthen ikke overskue situationen og lod være med at tage telefonen. han lagde heldigvis ikke besked, men senere skrev han. om jeg vile mødes med ham på the dubliner i aften.
og her slog snob-funktionen så til i mig. øh, nej! sikker på at en fyr, som vil mødes lige dér, bestemt ikke er noget for mig.
ventede nogle timer og skrev så at jeg havde tænkt over det, men ikke havde lyst til at mødes. kunne bare ikke overskue det og var ked af det, hvis jeg havde givet udtryk for noget andet den anden aften. var jo som sagt heller ikke kommet over eks, det håbede jeg at han kunne forstå.

men nej, i morges fik jeg så besked om, at jeg skulle tænke over det igen, og "nogle gange skulle man jo gøre noget anderledes for at komme videre".
svarede: tror det ville være spild af tid for både dig og mig. jeg er i øvrigt ikke noget ønskværdigt bekendskab.
må se om den virker.

ved godt at jeg burde være mere åben over for andre mænd, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig selv sammen med andre end andreas. tanken virker helt absurd. og i øvrigt: hvis den rigtige kommer forbi, så tror jeg nok at det skinner igennem og at jeg nok skal opdage det. ja. det tror jeg. når der allerede, uden at jeg husker mandens navn, er så mange ting ved ham, der irriterer mig, så er det løb sådan set nok kørt.

det er da heller ikke normalt at en fyr, som har mødt mig én gang, synes at jeg er helt fantastisk. slet ikke i den tilstand, jeg befandt mig i. den hopper jeg bare ikke på.