Det er over 6 mdr. siden jeg sidst skrev et dagbogs blad.
Men de sidste måneder har været arbejdsmæssigt omskiftelige for mig.
I et par mdr. forsøgte jeg mig som tour bus chauffør, men det gik ikke i længden, dels fordi det ikke kunne blive fuldtids beskæftigelse og dels fordi jeg havde svært ved at være hjemmefra flere dage i træk.

Og hvad har det så med overskriften på denne dagbog så at gøre.
Jo, i starten som tour coach, var jeg med som passager for at lære jobbet.
Turen gik fra Perth ned langs kysten af Western Australia gennem Mandurah, Bunbury, Busselton, Margaret River og til første overnatning i Augusta.
Næste dag skulle vi ankomme til Albany og tredie dagen ankomst i Esperance.
Det var i Esperance vi tilfældigvis hørte om fyren der cyklede Australien rundt for anden gang.
Udgangspunktet er den nord vestlige kystby Carnarvon - udtales \"Kinarvin.\"
Han forventede efter sigende at blive 120 år gammel; han var nu i 70\'erne.

To dage senere forlader vi Esperance og kører mod en lille by ved navn Ravensthorpe hvorfra vi skal køre mod Hyden og se Wave Rock inden vi kører mod en by ved navn York og derfra tilbage til Perth
.
Der ude på landevejen, ja faktisk ude i det øde ingenting på vejen mod Ravensthorpe ser vi forude en cyklist med en lille anhænger efter cyklen.
Vi bliver enige om at det da nok er ham cyklisten vi har hørt om og kører langsomt op på siden af ham og vinker og åbner vinduet for at snakke med ham.
Han står af cyklen og vi spørger om det er ham der cykler Australien rundt. Jo det var det da godt nok, hvor vi dog vidste det fra.
Nu er der jo ikke ligefrem mange cyklister på vejene der ude og vi fortæller vi havde hørt om ham i Esperance.
Han siger han så gerne vil have andre pensionister til at komme op fra lænestolen og ud på cyklen - hvis de vel at mærke har helbredet til det.
Jeg bliver meget overrasket da han fortæller han er blevet inviteret til Danmark - næste år så vidt jeg husker.
Han skal flyve til Amsterdam og derfra cykle til Amalienborg hvor han skal møde Princess Mary.
Han var meget spændt på hvilket fly han skulle med - jeg gætter på KLM - og hvordan han skulle cykle fra Amsterdam til København.

Jeg fortæller ham at jeg er fra Danmark, hvorpå han omgående stikker mig næven og med et stort smil siger: \"Now I can say I shook a Dane.\"
Han har skrevet en bog: My Story - Elqanna Publications.
Med Fyldepennen i tankerne siger jeg til ham at jeg vil skrive om ham, for der er åbenbart ikke mange der har hørt om ham - heller ikke her i Australien .
Han giver os et stykke papir med nogle oplysninger og et visitkort og vi giver ham et par æbler.
Så skilles vi .