Søndag den 27. april 2008 Musejagt

Så var jeg hjemme igen, og jeg blev modtaget af en vild og glad Steffi der sprang op af mig. Så det var med møje og besvær jeg fik givet hende ”tøj” på, og så gik vi en lille tur. Da jeg kom op klædte jeg mig først om, så åbnede jeg døren ind til stuen og Mani landede på min skulder, hvor han sad og spandt og nippede mig i øret, Elvis kom også springende og landede på den anden skulder så med en logrende Steffi og en kat på hver skulder gik jeg over og satte mig i min gamle lænestol, stadig med Mani på skulder, Elvis på min arm og Steffi på mit skød, hun tror hun er en skødehund, sådan hyggede vi og hørte fjernsyn og slappede af resten af dagen.

Hen på aftenen kaldt Else, og jeg gik ned for at drikke aftenskaffe sammen med hende og Olde. Jeg fortalte om dagens konfirmation, og vi blev enige om at gå tidligt i seng. Else ville lige sætte skidtposen ud, så jeg kunne tag den med når jeg luftede Steffi til natten. Hun åbnede lågen i skabet under vasken. Og det var dumt, for med et pillede en lille mus af sted, men det gjorde Berta (Oldes hund) også, Else skreg, ”EN MUS”. Nu opdagede Bølle, (Elses hund) at der var noget spændende på færde, så han styrtede efter Berta, så først løb musen rundt inde i deres soveværelse, forfulgt at Berta og Bølle. Så fik Berta fat i den og så var den hurtigt en død mus. Else fik hevet Berta væk og jeg fik fat i Bølle, så tog jeg dem med ind i stuen medens Else fjernede den døde mus, og så blev hundene lukket ind igen.

Vi pustede grinede ud, hvorfor bliver vi egentlig så bange for en lille mus? Jeg grinede sikken en afslutning på den dag hvor jeg havde været til konfirmation. Nå, men Else havde sat posen ud i gangen og jeg gik derud for at få Steffi ned så hun kunne blive luftet til godnat. Jeg sagde til Else, hvorfor hun ikke havde smidt den ud, så tog jeg fat i den for at stille den på trappen, inden jeg tog Steffi ned, men nu var det mig der skreg, for noget bevægede sig bag posen. Else kiggede ud af døren og grinede bare og sagde jeg havde fået mus på hjernen, men så fik hun øje på den og det var en ret stor mus i forhold til den Berta lige havde taget. Så kom hun ud, og vi flyttede de ting derude i gange som den kunne gemme sig bagved, vi havde åbnet hoveddøren, for vi ville jage den ud, men det var en dum mus, for det ville den ikke, til sidst lukkede vi døren igen, og så åbnede vi ud til fyrrummet, og her var katte pigerne Tutti og Colour inde, fordi de havde været lidt forkølet. Den dumme mus løb derud, og det var ingen klog beslutning. Vi lukkede døren derud til, og næste morgen var der intet tilbage af musen.

Endelig ophidset og forpustet, åbnede jeg til Steffi og så gik jeg en aftens tur med hende og jeg lod hende snuse til posen udenfor, inden jeg tog og bar den over i skidtkassen. Kort tid efter lå jeg i min seng og tænkte på denne dag der var gået, både konfirmationen og mus, lige indtil jeg træt faldt i søvn.