Tog hjem til Katwoman fredag. Vi var begge halvsyge, så vi sad bare med dyner kamille te (FØJ) tøsefilm og en helt vildt overdrevet mængde af slik.

Ved en 22 tiden begyndte det at vrimle ind med sms´er... Dem fra arbejdet sad på puppen og ville høre om jeg ikke lige kiggede forbi. Jeg spurgte hvem der var der, og de mine øjne så MIKKEL blandt alle de andre navne, gik det er gys igennem mig.
Så.. jeg skulle helt klart med ind og drikke med dem.

Et par timer efter, sad jeg ved bordet (selvfølgelig) ved siden af Mikkel! Lagde hurtigt mærke til at han havde sin ringpå igen. Den med indgraveringe MIE i.
Kunne ikke lade være med at spørge om de havde fundet sammen igen. Han svarede at det var de ikke, men hvis han ikke gik med ringen, ville hun blive vildt såret, og det ville han så nødig være grund til. Lige nu var han i gang med at hjælpe hende, med at komme over ham!
COME ON!
Det er da nok det mest tåbelige jeg nogensinde har hørt!Kunne ikke dy´mig, og måtte fortælle ham at det ikke holdt nogen steder...
Aftenen fortsatte, og selvom jeg havde vrisset lidt af Mikkel havde vi det kanon sjovt!Han er simpelthen den sjoveste person jeg kender.
Benjamin fik lyst til at læse mine beskeder på mobilen, og fandt en fliertende en fra Mysander. Han spurgte ind til den, og jeg sagde - præcis højt nok til det ikke virkede planlagt, men så Mikkel ikke kunne undgå at høre det: Han er virkelig skøn, men han kommer aldrig til at være sammen med mig. Hans chance ER forbi.
Om natten, da jeg skulle hjem - fulgtes jeg hjem med Benjamin. Han blev ved med at snakke om at Mikkel havde lagt uhæmmet meget an på mig hele aftenen (YES! Så var det ikke bare mig der troede al muligt!)
Da jeg kom hjem, kom der en besked fra Mikkel:

Tak for i aften! Du så godt ud!"

Skrev ik tilbage. Med den ring på hans finger, skal han slet ikke tro han kan gå og spille casanove joe.
Næste dag ringede han. Om jeg ikke ville med i biffen!
Tjooo, det ville jeg da gerne.(RIGTIG GERNE, men lad nu det ligge..hehe)
Vi tog i biffen, og..ringen var væk!
Super hyggelig tur i biffen, men der skete ingenting. Det er også totalt lamt at score i en biograf. Syntes altid det virker kikset...
Men tingene går det frem ad.
Så meget, at jeg i dag troede så meget på at jeg nu har så meget tag i ham at jeg godt kan smutte fra arbdejdet.
Så da chefen fortalte mig at jeg ikke kunne få fri, til at tage til Paris - bestemte jeg mig for at sige op!
Aner ikke hvad jeg nu skal...Andet end til Paris. Men når jeg kommer hjem igen..Hvad så?
Folk omkring mig syntes jeg er dybt latterlig. Men man skal sgu tage nogle chancer her i livet. Vil ikke sidde som 90 årig og fortryde de ting jeg ikke fik gjort.
Og en gratis tur til Paris, vejer altså tungere i vægtskålen end et slavejob på McDonalds...Det ordner sig. Det ordner sig altid!
Når en dør lukker sig, åbner der sig altid en anden. Nu er min opgave så bare at finde den!

Knus R