Aah, nyder varmen fra brændeovnen... og tonerne fra Dire Straits' gamle klassikere. Det er længe siden sidst, men her er alt ved det gamle - for meget arbejde, teenagere der udvikler sig hastigt, og ikke altid synes far er den klogeste i verden, og et par tvillinger der udvikler sig endnu hurtigere, og skyder i vejret i en fart. Nå ja, og så et gammelt hus, med den charme at når renoveringen er færdig i den ene ende, kan man starte forfra i den anden... tsk tsk.

Ellers flyver tiden jo afsted, utroligt at den ældste startede i gymnasiet i sommers - og drengene startede i børnehave. Sjovt som noget nyt udvikler dem helt utroligt, uanset alderen. Tvillingerne er blevet mindst en halv meter større mentalt; bleerne er væk, sproget er anderledes - og nu er det pludselig sjovt med Ipads og Youtube. Og ikke mindst skal grænserne prøves af, med dumme far og gloser der er endnu værre. Men det er jo det er en del af det at blive større.

Hvad angår min datter, så har gymnasiet gjorde hende mere moden... men også her er der kommet en trang til at udfordre, hmm, min autoritet, eller måde at gøre tingene på her hjemme. Hold fast det har slået gnister i mellem os, og jeg nogen gange savnet den, der lige kunne sørge for time-out, når det brændte på. Men siden årsskiftet går det bedre og bedre... heldigvis.

For mig personligt, var en koncert i sommers en slags saltvandsindsprøjtning, egentlig var det ungernes skyld vi tog til Nickleback koncert, selv om jeg også har hørt dem en del, men junior har været ekset med dem meget længe, så afsted skulle vi. Det var sgu en fed koncert, hvor de spillede så støv og gammelt konfeti blæste ned fra lamperne. Haha, og så var det så at midlife-krisen satte ind, og jeg kom i tanke om min gymnasie tid, hvor vi var nogle gutter der forsøgte med vores eget band - vi kom aldrig ud af garagen... hvilket mange nok var taknemmelige for, men lysten til at spille guitar har været der lige siden, og det var først da vi fik børn at guitaren blev lagt på loftet permanent.

Nå, men et par måneder senere var jeg til Bruce Guthro koncert sammen med Maria. Hun jokede med, at han så næsten lige så slidt og træt ud som mig, men hans guitar sang gjorde det sidste, så guitaren blev altså været fundet frem igen... ups, kom også til at købe en ny til mig selv - altså selvfølgelig som en fødselsdagsgave fra tvillingerne :-)... lol, dejlig undskyldning at have - Men de er nu også mine største fans. De to store har fortalt hvad de mener om mit talent, eller rettere mangel på samme. Men det er mig ligegyldigt - det gør mig glad at spille, og udfylder på en eller anden måde noget jeg har savnet.

Ups, klokken er blevet mange, Go to bed "Clapton wanna be"... hyggeligt at være tilbage på penne.

Sov godt og drøm sødt.