Så skrev den satans "J" endelig!

Havde ellers opgivet, og - tror nok - jeg var okay med det.
Men mandag morgen skrev han. "Hej Rikke.Går det godt? Ked af der er gået så lang tid"

Vi skrev lidt sammen, og mandag aften sendte jeg en billede besked, som jeg vidste ville være et hit.
Han svarede få sekunder efter:
"Rikke! Der var jeg ved at falde ned af stolen! Men det virker. Skal vi ses i morgen?!"

Kunne ikke tirsdag, da jeg havde en aftale med Gle - og på forhånd havde lovet at selv en aftale med Gud ikke kunne få mig til at aflyse.

Så...Nu skal vi ses torsdag. Og det bliver lidt spændende.
For vi har ikke aftalt hvad vi skal, eller hvor.
Og hvis han forventer at det er en "Hej-knep-farvel" date, så bliver han skuffet, og vi mister kontakten efter en hæftig diskution.

Hvis han derimod mener det er en "Hej-hvordan-går-det-nå-det-lyder-spændende-kys-ja-det-er-rigtigt-merekys-du-er-smuk-kys-kys-knep-kys-sove-knep-kys-morgenmad-farvel" date bliver det hele først sjov igen..

Men torsdag. Det bekymre mig lidt det er en helligdag. Så er der mange mennesker i byen, hvis vi skal ud.
Og først kan han så møde 467 personer han kender, og derefter kan han så møde 586 personer der TROR de kender ham!
Hvilket egentlig ikke ville gøre noget hvis jeg var hans kæreste eller hans veninde. Men når man er noget midt imellem - bliver det hele bare lidt... akavet?

_______

Var nede og handle i dag. Mødte købmanden.
Han havde læst min klage, og vi stod længe og snakkede om den.
Han var stor i munden, og talte højt om hvordan han havde sat Brian på plads en´gang. Og at jeg bare skulle ringe til ham hvis jeg fik flere problemer.
Sjovt, som historien pludselig blev helt anderledes, og igen meget mere "Vi er med dig" agtig end den egentlig er.

Håber snart jeg får tilbudt ny lejlighed....